Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Planering af marker er godt supplement til dræning

Af Marianne Nørmark - 5. feb. 2019 KL. 09:44

  • ww322605_1
  • ww322605_2
  • ww322605_3
  • ww322605_4

Overfladevand er ofte et stort problem og kan give store udfordringer for afgrøderne og give jorderosion.

På flade marker kan der opstå problemer med, at vand samles i ujævnhederne på jordoverfladen, hvor jordens infiltration er langsom i forhold til nedbørsmængden. Det giver problemer med overfladevandet. Områder med overfladevand kan fjernes med planering, hvor en scraper omfordeler muldjorden i pløjelaget.

- Planering er modificering af jordoverfladen med det formål at forhindre, at vand samles i ujævnheder og små lavninger på markens overflade. Selv mindre niveauforskelle på 10-30 centimeter kan betyde, at vandet samler sig i lavninger, fortæller Stinna Susgaard Filsø, konsulent, dræning og afvanding, Cand. Scient, planteinnovation hos Seges.

Stinna Susgaard Filsø har undersøgt forskellige metoder til planering. På Plantekongres 2019 havde konsulenten et indlæg om planering som et alternativ til dræningsmetoder.

Stinna Susgaard Filsø understreger at planering kun er en løsning, hvis man har problemer med overfladevand. Kommer vandet nedenfra, fra for eksempel trykvand eller høj grundvandsstand, skal marken drænes.

Søer på flade marker

Områder med blankt overfladevand opstår typisk på flade marker, hvor jordens infiltration er langsom i forhold til nedbørsmængde, det opstår særligt på siltede og finsandede jorde og jorde med ringe jordstruktur, men overfladevandet kan også opstå på arealer med høj grundvandsstand.

- Overfladevandet kan blive starten på en ond cirkel for planteavleren. Det stillestående overfladevand får overjorden til at slæmmer til, og der kan derefter danner skorpe, som yderligere forhindrer vandet i at kunne trænge væk fra overfladen, og området med overfladevand vokser i omfang, fortæller konsulent Stinna Susgaard Filsø.

Planering kan foregå med to forskellige metoder og er et godt supplement til dræning. Metoden kan enten være planering med grøblerender, hvor afstanden mellem renderne er cirka 10 meter, hældningen skal være mellem 0,5-10 promille, afhængig af marken.

En anden planeringsmetode er udjævning af overflade, hvor markens små pukler og lavninger udjævnes, så marken bliver helt jævn. Metoden sikrer en ensartet infiltration på hele arealet, og landmanden undgår, at nedbør samler sig i små ujævnheder, lavninger og slæmmer jorden til. Metoden anvendes ofte, hvor jordens overordnede infiltrationsevne er nogenlunde.

Hele landet er ramt

I udlandet har landmænd brugt planeringsmetoden i mange år, men i Danmark er planering forholdsvis nyt. Iversens Markservice i Vadum i Nordjylland var en af de første maskinstationer, der fik øjnene op for metoden. David Iversen har brugt planering med scrapers siden 2012 og har gode erfaringer med metoden.

- I starten var vi selv meget opsøgende, men vi oplever at flere og flere får øjnene op for metoden, der er et godt supplement til dræning, hvis man har problemer med for meget overfladevand, fortæller David Iversen

Det koster typisk fra 900 kroner og op til 4.500 kroner pr. hektar for planering.

Iversens Markservice kører i øjeblikket med tre scrapers til kunder fordelt over hele landet.

Seges er i gang med at lave en indsamling af landmænds erfaringer med dræning. Foreløbig har 15 landmænd vendt tilbage med erfaringer. En af de landmænd, der har bidraget til indsamlingen er kvægavler Symen Jansma fra Fjerritslev. Han har planeret sine lavtliggende flade marker for at få overfladevandet væk.

Jordene på de flade marker er tæt aflejret marint finsand, som har svært ved at håndtere, når der kommer meget nedbør på én gang. Symen Jansma oplevede, at markerne helt lukkede til, når vandet samlede sig i store våde områder.

Plannering og dræning

Symen Jansma planerede sine lavtliggende marker ved at grave grøblerender i marken og spidse jordoverfladen mellem grøblerenderne op med den opgravdede jord fra renderne for på den måde at skabe et svagt fald mod renden. Faldet får regnvandet til at samle sig i grøblerenderne.

- Det kan virke som en dårlig ide at skrabe den gode jord af pløjelaget, men vores erfaring siger dog, at det ikke er noget problem. Vi har flere steder en leret underjord, som giver en høj vandstand i marken. Dette vand forsvinder ikke ved planering, men skal drænes væk. Derfor skal planering arbejde sammen med dræning, og kan derfor ikke nødvendigvis ses som erstatning for traditionel dræning, siger Symen Jansma, Fjerritslev.

Kvægproducenten har fodergræs på sine marker og fortæller, at det virker godt at få muldjorden og råjorden blandet sammen, især på jord, der i forvejen er død som følge af vandlindende forhold.

- Man får på den måde indarbejdet organisk materiale i dybden. Man mister også organisk materiale fra overjorden, men det opbygges igen, og jorden bliver et bedre dyrkningsmedie, fortæller Symen Jansma.

Seges fortsætter arbejdet med at indsamle erfaringer med planering fra planteavlere.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame