Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Økologer inviteres til møde om skærpelse af gødning

Af JOF - 4. feb. 2019 KL. 16:25

Seges og Patriotisk Selskab vil give deres bud på, hvad L&F's forslag om skærpelse af regler for økologernes brug af konventionel gødning vil betyde.

Landbrug & Fødevares Økologisektion og Økologisk Landsforening er kommet med et forslag om en skærpelse af reglerne for økologernes brug af konventionel gødning, som forventes at træde i kraft fra 2021. Hvad betyder det for de økologiske planteavlere?, skriver Patriotisk Selskab i en pressemeddelelse.

- Økologerne må, som det er nu, bruge op til 50 kilo udnyttet N i ikke-økologisk gødning. Dette foreslås ændret til 40 kilo, men samtidig må økologerne importere 20 kilo i ikke-økologisk afgasset biomasse. Det er ikke nødvendigvis en ulempe med de nye regler. Det vil stadig være muligt at optimere økonomien i den økologiske drift - det handler om at udnytte næringsstofferne optimalt i sædskiftet, siger økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen og uddyber:

- Det kan man blandt andet gøre ved en ændring af sædskiftet med flere kvælstoffikserende afgrøder, for eksempel kløvergræs til biogas eller grøngødning.

Ifølge Patriotisk Selskab vil Lars Lyholm Johansen fortælle mere om alt dette den 21. februar, hvor Patriotisk Selskab, sammen med Seges, er vært ved et møde for erfarne, nye og kommende økologer.

På programmet er blandt andet også den kommende sæson, herunder markedet for udsæd og salgsafgrøder, mulighederne for fremavl af korn og proteinafgrøder ved DLG samt mulighederne inden for frøavl ved DLF.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame