Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nyt kamera kan finde og fjerne dit ukrudt

Af esu - 18. maj. 2017 KL. 15:24

Nu kan et nyudviklet kamera føre til endnu bedre og optimeret ukrudtsbekæmpelse. Kameraet er det såkaldte WeedMaps eller ukrudtskamera, som nu skal ud og afprøves hos de første 40 landmænd.

WeedMaps består i al sin enkelhed af et kamera og en app (applikation) til tablet eller smartphone. Kameraet monteres på din traktor eller anden maskine således, at det kigger ned mod afgrøderne. Herefter detekterer og registrerer kameraet ukrudtsmængden i vårsåede afgrøder og fortrinsvis i rækkeafgrøder.

Når du er færdig med at overkøre din mark, så gemmes de optagede data på din smartphone eller tablet via app'en. Nu har du et kort over ukrudtstætheden på din mark (angivet i procent af jorden).

Informationerne overføres automatisk online til program Næsgaard Markkort. Her kan du arbejde videre med data, planlægge sprøjtning - og det kun på de steder, hvor der reelt er behov for bekæmpelse.

- Vi ser naturligvis et stort potentiale i dette nye produkt, det bliver præcisionslandbrug, med nye muligheder, fortæller Birger Hartmann fra Datalogisk og fortsætter:

- Vi er derudover spændte på at få feedback fra planteavlerne og bruge denne viden videre i vores udviklingsarbejde, hvor landmandens behov er i centrum.

Efterfølgende kan ukrudtsregistreringerne i Næsgaard Markkort omregnes til et tildelingskort. Dette tildelingskort kan anvendes i sprøjten i forbindelse med efterfølgende ukrudtsbehandlinger præcis, hvor der er brug for det.

Lancering af WeedMaps, sammen med Næsgaard Markkort, er første skridt i retning mod at hjælpe planteavlerne til at opnå besparelser ved anvendelse af herbicider, og er et første skridt i projektet RoboWeedMaPs1.

Kameraet leveres af Datalogisk i samarbejde med firmaet Agro Intelligence.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame