Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nordjysk danmarksmester i hvededyrkning

Af ame - 5. okt. 2017 KL. 13:44

Planteavlskonsulent i LandboNord, Jacob Møller, har vundet titlen som Innovationsmester i Hvededyrkning 2017 arrangeret af DLG.

Det blev til guldhøst, da planteavlskonsulent i LandboNord, Jacob Møller, endelig kunne hæve pokalen og kalde sig Innovationsmester i Hvededyrkning 2017. Det skriver LandboNord i en pressemeddelelse.

I konkurrence med planteavlskonsulenter fra hele Danmark, fik deltagerne hen over sæsonen til opgave at skabe det højeste nettoudbytte på en mark ved Horsens. Og her var det Jacob Møller fra LandboNord, med hvedesorten Sheriff, som klarede sig bedst.

- Jeg er virkelig glad for titlen. Det har været en spændende konkurrence at være med i, hvor vi fik os nogle rigtig gode faglige snakke, når vi mødtes. Det er lykkedes os alle at få et flot udbytte af vores parceller, så det har hele tiden været vigtigt, at holde sig til strategien, siger Jacob Møller.

Ingen slinger i valsen

Jacob Møller, der er planteavlskonsulent i LandboNords afdeling i Fjerritslev, vandt over de fem andre eksperter med et imponerende udbytte på 122,8 hkg pr. hektar med et proteinindhold på 10,1 procent. Det gav et nettoudbytte på 9.449 kroner pr. hektar - hvilket, ifølge LandboNord, var 237 kroner bedre end andenpladsen.

- I konkurrencen faldt valget på den nye sunde sort Sheriff, da den sygdomsmæssig er nem at styre. Her i konkurrencen ved Horsens, viste det sig at være et særdeles godt valg. Derudover var kunsten at tildele lige nøjagtig den mænge kvælstof hveden havde brug for, og i det rette tempo, så hveden udfoldede sit potentiale maksimalt. Det vil sige mest mulig kerne i god kvalitet og mindst mulig halm og lejesæd, siger Jacob Møller.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame