Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Minivådområder kan reducere kvælstofudvaskning

Af mbl - 4. apr. 2017 KL. 11:25

Nye forskningsresultater tyder på, at minivådområder med biofiltre kan være et effektivt middel til at reducere udledning af kvælstof fra markdræn til vandmiljøet.

Der er en stor samfundsmæssig interesse i at finde de mest effektive virkemidler til at reducere udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer til vandmiljøet. Der findes allerede en række virkemidler på dyrkningsfladen, eksempelvis efterafgrøder, som reducerer udvaskningen af kvælstof fra den enkelte mark. Afhængig af jordtype, driftsform, klima med mere kan der også ske et tab af kvælstof fra markarealer via drænvand. Og i nogle situationer kan der være behov for også at anvende virkemidler, som reducere kvælstofindholdet i drænvandet før det løber ud i vandmiljøet.

Det er her, at minivådområder med biofiltre kan træde ind på scenen. Resultater fra forsøg med pilotanlæg viser, at biofiltre kan reducere det årlige tab af kvælstof til vandmiljøet fra dræn med 45-60 procent afhængig af filtertype. Det lyder lovende, men der er stadigvæk en række spørgsmål, der skal besvares. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor igangsat undersøgelser for i alt 31 millioner kroner

I den forbindelse skal Institut of Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet gennemføre et fireårigt projekt, der skal styrke videngrundlaget for vurdering af kvælstofeffekten og omkostningseffektiviteten for minivådområder med biofiltre.

Nuværende og nye anlæg

En del af projektet går ude på at undersøge langtidseffekterne af de allerede etablerede minivådområder med biofilter. Formålet med dette er at skaffe omfattende forskningsbaserede viden om minivådområderne, herunder effekten på kvælstof og fosfor som funktion af de primære styrende variabler, herunder hydrauliske forhold. Opgaven går også ude på at afprøve de nuværende testanlæg for eventuelle ændringer i effektivitet, drift og vedligehold og for, hvordan der kan tages højde for variationerne rundt omkring i det danske landskab.

En anden opgave i projektet bliver at etablere tre nye fuldskalanlæg forskellige steder i Danmark baseret på de nuværende erfaringer fra testanlæggene. En del af formålet med dette er at optimere systemerne og deres drift og bliver klogere på, om viden om anlæggene kan generaliseres til andre lokaliteter.

- Ved udrulning af filteranlæg i større skala etableres der gennem dette projekt viden, der sammen med kort- og datamateriale tidligere frembragt af Aarhus Universitet giver et kvalificeret grundlag for placering og dimensionering af konstruerende minivådområder samt omkostningerne forbundet med at fjerne et kg kvælstof under forskellige geografiske forhold, forklarer projektets koordinator seniorforsker Finn Plauborg fra institut for Agroøkologi.

Projektet vil udmønte sig i detaljerede operationelle anvisninger, der kan tilpasses i forhold til nedbør, forhold i øvre jordbund, herunder lerindholdet og den øvrige tekstur, geologiske betingelser og afdræningsforhold.

Naturens processer

Princippet bag drænfiltrene er, at drænvandet ledes igennem et biofilter bestående af organisk materiale, eksempelvis pileflis. I filtret omsætter bakterier under iltfrie forhold nitrat i drænvandet til frit atmosfærisk kvælstof. Det er den samme proces som den, der foregår i naturlige vådområder, blot med den forskel, at det i biofiltrene foregår i en væsentlig mindre skala.

En af udfordringerne er at finde de optimale betingelser for at få processen til at forløbe effektivt. Både opholdstid og temperatur er vigtige faktorer for effekten. Hvis drænvandet gennemløber filtret for hurtigt, er omsætningen af nitrat ikke effektivt. Omvendt kan der være utilsigtede negative effekter, hvis opholdstiden bliver for høj.

De utilsigtede negative bivirkninger går ud på, at der kan dannes uønskede gasser. Under forhold, hvor nitratomsætningen overstiger 90 procent, er der risiko for, at der dannes svovlbrintegas, hvilket lugter ligesom rådne æg. Samtidig bliver der dannet metan, som er en drivhusgas. Derudover udledes der lattergas, som er en endnu kraftigere drivhusgas. Det er derfor afgørende at konstruere biofiltrene, så omsætningen af næringsstoffer bliver optimal og de utilsigtede negative effekter minimeres.

- Det er vigtigt at myndigheder, landbrug og andre aktører får velunderbyggede og grundigt afprøvede fakta, der kan danne grundlag for valg af de optimale løsninger, siger Finn Plauborg.

Finn Plauborg påpeger også, at projektet viser, hvor vigtigt det er, at videnskaben bliver til virkelighed.

- Vi skal finde brugbare, effektive og billige løsninger, der kan anvendes i landskabet til at fjerne kvælstof. Vi har en forpligtelse til dette over for samfundet, der kommer til at spendere millioner af kroner på kollektive virkemidler, såsom konstruerede minivådområder. Løsningerne vedrører ikke alene en enkelt mark, en enkelt å eller en enkelt skov. De drejer sig om hele det agroøkonomiske landskab.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame