Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ministeren indfører fleksible frister for efterafgrøder

Af Maskinbladet - 7. feb. 2019 KL. 10:41

Med et nyt lovforslag gør miljø- og fødevareministeren op med, at efterafgrøder skal være etableret på en bestemt dato. Fremover bliver det langt mere fleksibelt

Siden de første vandmiljøplaner har det været et fast princip, at efterafgrøder skal være etableret enten 1. august eller 20. august, afhængig af hvilken afgrøde, der anvendes.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Et fast datokrav tager imidlertid ikke hensyn til de mange andre aktiviteter, som finder sted på de enkelte bedrifter især i perioden omkring høst. Derudover kan regn og tørke besværliggøre og forsinke etablering af efterafgrøder på landmænds marker. Senest har der været store udfordringer med store nedbørsmængder i 2017, efterfulgt af tørken i 2018.

Med et nyt lovforslag, som førstebehandles i Folketinget i dag, vil miljø- og fødevareministeren gøre op med princippet om én bestemt dato. På baggrund af lovforslaget kan landmændene i 2019 få mulighed for at så efterafgrøder senere end den gældende frist mod, at den lavere effekt af de sent såede efterafgrøder modsvares af en reduktion af deres gødningskvote. Hermed vil landmændene få fleksibilitet i forhold til at tilpasse driften og tidspunktet for etablering af efterafgrøderne til vejrforholdene - samtidig med at der bliver større sikkerhed for, at efterafgrøderne leverer den forudsatte miljøeffekt.

- Vi skal give landmændene de bedste muligheder for at udøve godt landmandsskab. Samtidig skal vi passe godt på miljøet. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med fleksible frister for efterafgrøderne kan være med til at sikre begge dele, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Fleksible frister er første skridt

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder videre på modellen for fleksible frister frem mod 2020 og vil i den forbindelse fortsætte undersøgelserne af, om det er muligt at give en bonus til landmanden, hvis han etablerer efterafgrøderne tidligt og hermed leverer en ekstra miljøindsats. Det har ikke været muligt at oprette en bonusordning allerede i 2019, da Aarhus Universitet mangler yderligere viden, før det faglige grundlag er på plads.

Der kan på længere sigt være udsigt til, at krav om frister for efterafgrøder helt udgår. Det samme gælder de nuværende krav om bestemte efterafgrøder. I Miljø- og fødevareministeriets partnerskab med Landbrug & Fødevarer om præcisionslandbrug og smart regulering undersøges det, om data fra de nye landbrugsteknologier sammen med monitorering kan anvendes i en fleksibel ordning, hvor bedrifterne alene forpligtes til at etablere et robust plantedække efter høst, som skal kunne identificeres via satellit.

- Jeg arbejder løbende for, at de mange nye præcisionsteknologier skal medvirke til at gøre mange af de nuværende regler og kontrolordninger overflødige og dermed overlade flere beslutninger til landmanden selv. Det har både landmanden, miljøet og myndighederne gavn af. Jeg ser derfor frem til de næste skridt i arbejdet i partnerskabet med Landbrug & Fødevarer om et alternativ til den gældende efterafgrødeordning, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Fleksible frister for efterafgrøder indgår i en ny gødskningslov, som skal førstebehandles i Folketinget 7. februar 2019. Lovforslaget udgør grundlaget for, at processen med at målrette reguleringen af landbruget kan fortsætte i de kommende år, hvor kravene til landmændene tager udgangspunkt i behovene i det lokale vandmiljø.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame