Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mere protein og energi i årets høst

Af Maskinbladet - 14. sep. 2016 KL. 15:07

Høsten 2016 er nu næsten i hus, og derfor har DLG nu offentliggjort de foreløbige konklusioner.

Høsten er ved at være i hus, og DLG er nu så langt med analysearbejdet for de forskellige kornarters værdi, at koncernen er klar til at offentliggøre de foreløbige resultater.

Analyserne sker ved, at der fra første høstuge indsamles repræsentative ugeprøver af alle væsentlige kornarter - byg, hvede, havre, rug, triticale og rapsfrø fra alle DLG's driftslagre.

Kornprøverne neddeles efter alle kunstens regler og analyseres for alle relevante næringsstoffer, som omfatter blandt andet fedt, protein, aske, stivelse, foderenheder, aminosyrer og toksiner.

Mere protein og energi

For både byg, hvede og havre viser de foreløbige resultater, at proteinindholdet på landsplan er steget med i gennemsnit 1 procent i forhold til 2015 - lidt mere for hvede end for byg og havre.

Proteinindholdet i rug er uændret i forhold til sidste år.

Ser man på indholdet af foderenheder er der en klar tendens til, at energiindholdet i kornet i 2016 er højere end i 2015. Her ses den største stigning i havre og rug, men der er også mindre stigninger i energiindholdet for hvede og byg.

Fodersammensætning

Anvender man færdigfoder fra DLG skal man som udgangspunkt ikke foretage sig noget, da DLG tilretter indholdet af næringsstoffer i blandingerne, så det er afstemt i forhold til de næringsstofgarantier, der er givet på foderet.

Blander man sit foder selv, skal man få foretaget en justering af sin iblanding eller sammensætning af sit tilskudsfoder eller mineralblanding med henblik på at få afstemt næringsstofferne til grisenes behov.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame