Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Månsson rimer på grønsagssucces

Af Anders Melchiorsen - 23. maj. 2019 KL. 05:45

  • ww334955_1
  • ww334955_2
  • ww334955_3
  • ww334955_4
  • ww334955_5
  • ww334955_6

I mange år har Axel Månsson haft succes med både æg- og grønsagsproduktion. Nu er han kommet nærmere sit mål om at blive 100 procent økologisk.

På sandjorden i udkanten af Brande holder Axel Månssons virksomhed til. Det er et stort foretagende med 50 ansatte, der er beskæftiget med æg- og grønsagsproduktion. Han står ved en af løgmarkerne, og selvom der er tale om en sandjord, står de fint. Med knap 80 vandingsmaskiner bliver der sørget for, at afgrøderne har det vand, de behøver.

- Det er altafgørende, at der bliver vandet effektivt og ofte på sandjorden, ellers var det ikke muligt at levere den høje kvalitet af grøntsager, vi gør, siger Axel Månsson.

citat startcitat start

Det er altafgørende, at der bliver vandet effektivt og ofte på sandjorden, ellers var det ikke muligt at levere den høje kvalitet af grøntsager, vi gør

- Axel Månsson

citat slutcitat slut

Oprindeligt var han inkarneret kartoffelproducent, der leverede alt fra mel- til læggekartofler, men som årene gik, fik han blod på tanden til at forfølge et æg- og grønsagseventyr.

Dansk kinakål

Kinakål var den første grønsag Axel Månsson prøvede kræfter med i begyndelsen af 1980'erne. Det var tanken om at få fat i nogle billige frø, plante nogle hektarer til og tjene kassen.

- Frøene kostede kun lidt, så jeg regnede med, at jeg kunne dyrke op til 60.000 kål på bare en hektar og blive millionær, siger han.

Han blev dog klog af skade, da han kun fik solgt 230 styk til bare 1,80 kroner hver. Sammen med en planteavlskonsulent fik han derefter styr på produktionen, og kort tid efter fik han forhandlet en leveringskontrakt med Coop hjem. Og resten er historie.

Ensartet grønt

Han har aftaler om levering af salat og kål til flere store aftagere, de fleste danske supermarkedskæder og førende grossister. De vil gerne have produkter, der er ensartede og gerne en masse af dem.

- Når du går ind og laver sådanne aftaler, skal du have et stort produktionsapparat klar, og være fuldt ud fokuseret på at levere produkter, der rammer den samme høje kvalitet hver gang, siger Axel Månsson.

Barsk branche

Selvom grønsager er, hvad man betegner som højværdiafgrøder, er der en lav avance på dem. For at kunne producere og skabe et fornuftigt overskud, bliver der tænkt over økonomien i alle led i produktionskæden. For det første er arbejdslønnen omkring to-tre gange højere end i Tyskland. For det andet er der en stor udgift i den håndtering, emballering og pakning af produkterne, som virksomheden også står for, inden produkterne ender ude i supermarkedets grøntafdeling.

- Selve udgifterne til produktion af produktet er den mindste del, siger Axel Månsson.

Hvis overvejelserne går på at begynde en grønsagsproduktion, anbefaler han, at man skal være dedikeret og give sig fuldt og helt til det.

- Det er en barsk branche. Først skal der investeres i maskiner, og siden skal man have en stor produktion for at kunne levere i den mængde, der bliver efterspurgt. Alternativt skal man finde en niche og arbejde med nogle afgrøder, der er helt unikke, siger han.

Økologisk drøm

Axel Månsson drømmer om, at hele produktionen skal være økologisk. Lige nu er hele ægproduktionen og størsteparten af grønsagsproduktionen økologisk. Tankerne om økologi går tilbage til begyndelse med ægproduktionen i 1999. Han havde forinden haft rugeæg siden 1981, derefter skrabeæg og endte med i 90'erne at producere skrabeæg fra fritgående høns. Og fra det, var det kun et lille skridt at gå videre til økologien.

- Jeg har altid sat nogle mål for mig selv, og det har været helt naturligt at tænke belastning af miljø og hele produktionscyklus med ind i min produktion, siger han.

Læs mere i Agrologisk:

Læs mere om Axel Månsson i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkom fredag den 10. maj 2019.

Har du abonnement på bladet, kan du også læse artiklen ved at klikke HER

Er du ikke abonnent kan du købe adgang til besøget.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 9626 5299.

 

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame