Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Majsstrategi påvirker økonomien

Af Bjørn Lisbjerg, salgs- og marketingchef, KWS Danmark og Sverige - 10. jan. 2017 KL. 09:05

Forud for sæson 2017 er det en god idé at evaluere de seneste dyrkningssæsoner for at lære af dem.

Hos de fleste mælkeproducenter er majsen den vigtigste grovfoderafgrøde, og derfor afhænger mælkeproduktionens økonomisk resultat af, hvordan majsen lykkes.

Efter en kold og udfordrende majssæson i 2015 oplevede vi et af de bedste majsår i 2016. Det giver stof til eftertanke omkring de valg, vi foretager i majsdyrkningen. Det gælder alt fra sædskifte og sortsvalg til dyrkning og høst.

Majsen er en af de vigtigste grovfoderafgrøder i Danmark. Et udbytteniveau der ligger 20 procent over græs kombineret en enklere dyrkning, betyder at majsen er fundamentet i grovfoderproduktionen på mange ejendomme.

Dermed bliver det også afgørende for ejendommens økonomi, at der træffes de bedste valg, både når der skal vælges sort, og når majsen dyrkes.

Klima og markforhold

Det er velkendt, at vi skal vælge sorter fra en tidlighedsgruppe, der passer til ejendommen klima. De tidligste sorter vælges normalt i områder med den korteste vækstsæson, mens de senere sorter kan bruges, hvor vækstsæsonen er længst.

Majsen trives kun, når temperaturen er høj nok, og områdets majsvarmeenheder bør anvendes til en grov vurdering af vækstsæsonens længde.

Men markforholdene på ejendommen spiller også en stor en rolle, når vækstsæsonens længde skal vurderes. Marker, der ofte giver en sen såning, eller har problemer med afdræning i efteråret, giver en kort vækstsæson og bør kun dyrkes med meget tidlige sorter. Det samme gælder for marker, der ligger udsat for nattefrost. Så betyder det ikke noget, at de ligger i de mere lune dele af landet, hvor antallet af majsvarmenheder er højt nok til sene sorter.

Udbytte eller kvalitet

Høje udbytter i majsen giver en lav pris pr. foderenhed, og det kan give en lavere omkostning i fodringen.

For kvaliteten skal vi se på energiindholdet, der viser den energi, koen kan opnå gennem omsætning af de forskelle organiske stoffer i grovfoderet. Samtidig bruger vi fyldeværdien, der viser, hvor meget plads grovfoderet optager i vommen på koen. Tilsammen viser de os, hvor meget koen kan æde, og hvor meget energi det giver til mælkeproduktionen.

En højere kvalitet betyder, at rationen kan laves med mere grovfoder og mindre kraftfoder og dermed til en lavere samlet pris.

Desværre er naturen sådan, at de højeste udbytter ligger i sene sorter, som har en lavere energikoncentration, hvor der indgår mindre mængder af majshelsæd i rationen.

Omvendt finder vi den bedste kombination af høj energikoncentration og lav fyldeværdi i de meget tidlige sorter, som til gengæld har et lidt lavere udbytte af foderenheder.

Derfor bliver sortsvalget en afbalancering af de to parametre.

Samlet økonomi

Vi vurderer betydningen af at vælge mellem højeste udbytte eller højeste kvalitet ved at se på påvirkningen af ejendommens samlede økonomi. Der tages hensyn til forskelle i behov for kraftfoder, forskelle i omkostning pr. foderenhed og forskelle i areal med grovfoder og korn. (se tabel 1)

Ved den højere kvalitet falder behovet for kerne i kraftfoderet med 0,54 kg kerne pr. ko pr. dag. Forbruget af majshelsæd stiger til gengæld med 0,3 kg tørstof pr. ko pr. dag, hvilket sammen med det lavere udbytte giver behov for et større areal med grovfoder. Dermed bliver der et mindre areal med salgsafgrøder, og det fører til et lavere dækningsbidrag.

Beregningen giver det overraskende resultat, at selv om sorterne med højest udbytte kan levere et merudbytte på mere end syv procent, kan det ikke opveje den økonomiske værdi af den højere kvalitet hos den anden gruppe sorter - se tabellen ovenfor.

Sorterne med høj kvalitet vandt med en lille margin på 23 kroner pr. ko pr. år.

Beregningerne er lavet på resultaterne fra landsforsøgene 2015 og 2016. Der anvendes en kornpris på 115 kroner pr. hkg og et dækningsbidrag 2 i vårbyg på 500 kroner pr. hektar. Beregningen gælder kun under de nævnte forhold og skal naturligvis tages med fornuftigt forbehold.

Kvalitet hvert år

Også i Landsforsøgene 2016 havde de tidligste sorter den bedste kvalitet - både det højeste energiindhold og den laveste fyldeværdi. Det stemmer godt med de resultater, vi har fra hele perioden 2013 til 2016 (se graf 1 og 2). Det betyder, at behovet for kraftfoder er lavest på de ejendomme, der vælger de tidligste majssorter. Det giver grundlag for den billigste fodring, uanset om man ser på det varme eller det kolde område af landet.

I det varme område af landet kan man normalt opnå den højeste energikoncentration og den laveste fyldeværdi i majshelsæden, hvilket bekræftes af både landsforsøgene og landmandsanalyserne fra praksis.

Derfor kan valget af tidlighedsgruppe komme til at afhænge af mere end majsvarmeenhederne i et område. Den højere kvalitet og dermed en bedre økonomi opnås også i den varme del af landet.

Da de tidligste sorter samtidigt giver den største sikkerhed for at få høstet under gode forhold, anbefaler vi, at de tidligste sorter er førstevalget på de fleste ejendomme. Til meget driftssikre marker, og i områder hvor sene sorter kan nå fuld modenhed hvert år, kan de bedste sene sorter anvendes. Dyrkningen bør tilpasses, så den giver den bedste kvalitet. Både plantetal, svampebekæmpelse og høstteknik bør tages i betragtning.

Læren af 2016

Når vi her i vinteren kører gennem landskabet ser vi at nogle majsmarker blev høstet med meget lang stub, mens andre blev høstet med normal, kort stub. I 2016 blev de fleste majsmarker meget kraftige med højt placerede kolber, og en stor stængelmasse. Vi ved, at stænglens nederste dele har en meget lav foderværdi, men fylder kraftigt i vommen, og derfor kan det være fornuftigt at høste majsen med lang stub for at forbedre kvaliteten. Det er specielt interessant, når der forventes et betydeligt overliggende lagre af grovfoder. I den situation kan en forbedring af kvaliteten øge forbruget af grovfoder og sænke behovet for kraftfoder.

Effekten af at høste med høj stub kendes fra tidligere landsforsøg, hvor både ændring i kvalitet og udbytte blev registreret. Når disse ændringer sættes ind i beregning af ejendommens økonomi, kan vi se den samlede økonomiske effekt. (Se tabel 2)

Den højere energikoncentration og den lavere fyldeværdi gør det muligt at ændre den samlede foderration, så der indgår henholdsvis 0,39 kg og 0,75 kg tørstof i majshelsæd mere pr. ko pr. dag, og dermed bliver behovet for kerne reduceret med 0,60 og 1,17 kg pr. ko pr. dag.

Det giver en samlet forbedring af økonomien på ejendommen på henholdsvis 95 og 155 kroner pr. årsko.

Der er taget højde for, både det lavere udbytte og det højere forbrug af majshelsæd. Desuden er der taget hensyn til, at et væsentligt mindre overliggende grovfoder fører til et mindre areal med salgsafgrøder næste sæson.

Ingen økonomi i lager

Hverken nu eller i fremtiden er der god økonomi i store overliggende grovfoderlagre, derimod er der god økonomi i bedre kvalitet. Hvis man før majshøsten 2017 forventer et udbytte af grovfoder, der er større end behovet, anbefaler vi kraftigt at sætte en højere stub. Det giver både en stærkere likviditet på kort sigt, og det giver det bedste økonomiske resultat for ejendommen. Hvor høj stub, man kan sætte, afhænger af majsens udvikling det enkelte år. Derfor kan behovet for at regulerer på balancen mellem udbytte og kvalitet først vurderes kort før høst af majsen.

Held og lykke med majsen i 2017.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame