Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lodsejerudvalg ved Kongeåen vil have landfornyelse

Af SSV - 24. jun. 2019 KL. 05:50

  • ww343055_1
  • ww343055_2

Lodejergruppe skal undersøge muligheder for naturprojekt.

Cirka 25 lodsejere med marskjord ved Kongeåen valgte den 20. juni en lodsejergruppe, der har til opgave nærmere at undersøge mulighederne for et naturprojekt og en jordfordeling i området.

Den konkrete anledning er de senere års hyppige oversvømmelser ved Kongeåen, og at der er penge at søge til formålet via den særlige tørkepakke, som staten vedtog sidste efterår.

Byfornyelse på landet

Søren Møller, der er formand for Det åbne land som dobbelt ressource, også kaldt Collective Impact, satte perspektiv på aftenens møde ved at fortælle, at der siden 1980'erne er brugt 80 mia. kr. på byfornyelse i Danmark. Nu er tiden inde til landfornyelse - det vil sige at rydde op i det, der ikke giver værdi.

Den bærende tanke er, at man ved statslige midler eller tilskud fra fonde kan opkøbe en jordpulje i områder, hvor der i dag mest af alt er landbrug på grund af hektarstøtten. Det vil danne basis for, at landmænd populært sagt kan bytte 2 hektar dårlig jord for 1 hektar værdifuld landbrugsjord.

- Vi taler måske om, at 5 % nuværende landbrugsjord kommer til at indgå i et sammenhængende naturareal, mens 10-20 % kan blive til vedvarende græsarealer, som blandt andet vil gavne CO2-regnskabet, forklarede Søren Møller.

Alting har sin tid

- Alting har sin tid. Engang var marskjorde et livsgrundlag for bønder, men nu går udviklingen i retning af mere natur. Den forskydning ser vi i alle EU-lande, sagde han.

Colletive Impact har andre steder i Danmark været løftestang for en såkaldt multifunktionel jordfordeling, som har tilgodeset både landbrug, klima, natur og vandmiljø.

Lodsejerne fra Gredstedbro, Vilslev og Jedsted tog positivt imod tankerne, men det stod klart for alle, at der skal penge til, hvis der skal sættes en udvikling i gang.

I tørkepakken er der afsat 150 mio. kr., men der kommer flere ? mange flere ? forudså Søren Møller. Simpelthen fordi det er et politisk ønske at samle landbrugsdriften dér, hvor jorden egner sig til det.

Han opgjorde selv behovet til 1 mia. kr. om året de næste 20 år.

Sydvestjysk Landboforenings formand, Niels Laursen, der også deltog i mødet, siger at landboforeningen vil arbejde for at projektområdet bliver så stort som muligt, gerne 500 ? 1.000 hektar.

Landboforeningen står bag ideen om lodsejerudvalget, som også støttes af Esbjerg Kommune.

Fem personer blev valgt - det er Jørgen Andersen, Mads Peter Lauridsen, Jens Kristian Jensen, Niels Peter Mogensen og Inge Jørgensen.

Samtidig med at processen frem mod en omfordeling af jord fra landbrug til natur er sat i gang, arbejder Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening videre med to andre løsninger på oversvømmelses-problemerne. Der kan blive tale om både at etablere ét, to eller tre sandfang og at uddybe Kongeåen, så bundkoten sænkes 20-40 cm. Begge projekter er netop sendt i udbud.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame