Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lodsejere i kø for at plante blomsterstriber

Af Marianne Nørmark - 16. maj. 2019 KL. 11:45

  • ww338063_1

En blomstrende stribe er i fuld gang med at blive plantet fra Struer til Esbjerg. Projektet med faunastriber udspringer fra Herning Kommune, men har nu spredt sig til ni kommuner, der også er sprunget ud som blomsterkommuner.

Bierne vil summe, fuglene vil æde frøene, mens lodsejerne og naturelskere vil nyde det smukke syn af Kællingetand, Rødkløver, solsikker og syv andre sorter.

Netop i disse dage har Danny Bonn Pedersen fra Mosegården i Ejstrupholm susende travlt med at plante faunastriber hos lodejere i området omkring Herning. I løbet af de sidste 14 dage har han sået faunastriber, svarende til over 60 kilometer med blomster.

rich-media-1
Danny Bonn Pedersen, Mosegården i Ejstrupholm (t.v.) og H.P. Vestergaard (t.h.), lodsejer i Hammerum, tjekker frøblandingen, inden såningen går i gang. Foto: Marianne Nørmark.

Initiativet til faunastriberne og samarbejdet mellem landmænd, grønne organisationer og kommuner udspringer fra Herning-Ikast Landboforening. Der er i projektet skabt konstruktiv dialog hen over kommunegrænser og samarbejder på tværs af foreninger med vidt forskellige interesser.

Den enkelte landmand stiller jorden til rådighed og betaler selv for såningen af jordstykket, mens frøblandingen bliver betalt af den enkelte kommune.

rich-media-2
Frøblandingen består af ti forskellige blomstersorter og bliver betalt af de pågældende ni kommuner, der deltager i faunastribe-projektet. Foto: Marianne Nørmark.

Formålet med faunastriberne er at skabe biodiversitet, så insekter, bier, fugle og dyr kan finde føde, bygge rede, søge skjul og yngle. Frøblandingen er en flerårig blanding og vil blomstre fra juni til langt ind i efteråret.

Ifølge eksperterne er noget af det bedste for naturen at lade døde trær stå, de vilde blomster blomstre i vejrabatter og grøftekanter og efterlade kvas og grene, når læhegnet beskæres.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame