Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

LMO: Svære afgrøder kan give flere kroner på bundlinjen

Af MAN - 12. mar. 2019 KL. 10:50

Maltbyggen kan være en svær afgrøde at producere, men man bliver som landmand også belønnet, hvis det lykkes.

Når vi køber en særlig øl, om det er Carlsberg pilsner, Classic fra Thisted eller en helt anden, så forventer vi, at farve, skum og smag er ens hver eneste gang.

- Det kræver selvfølgelig en opskrift, som følges til punkt og prikke, og at ingredienserne altid er af samme kvalitet. I øl er en af de vigtigste ingredienser malten, som primært laves af vårbyg, og her er der netop særdeles høje kvalitetskrav, fortæller Charlotte Frederiksen, planteavlskonsulent hos LMO.

- Genkendeligheden og ensartetheden i øllen er afhængig af, at malten har den samme kvalitet hele tiden, og derfor stilles der store krav til både kernestørrelse og proteinindhold. At kernerne skal have samme størrelse betyder noget, når malten skal bearbejdes på malterierne, hvor man får den enkelte kerne til at spire frem til et bestemt stadie for derefter at stoppe processen igen, siger Charlotte Frederiksen.

Hun fortæller, at hvis kernerne er meget uens i størrelse, så når man dette stadie på forskellige tidspunkter, og resultatet af opskriften bliver ikke som forventet.

- Det er lidt det samme med proteinindholdet. I maltningsprocessen og mæskningen klippes proteinerne nemlig i mindre stykker til frie aminosyrer, som gæren så senere skal bruge?, siger hun og påpeger, at det er vigtigt, at proteinindholdet er tilpasset behovet, og derfor er der en typisk grænse mellem 9,5 og 11 procent protein, når der dyrkes maltbyg.

Flere penge på bundlinjen

De strenge krav til ensartethed i størrelse og proteinindhold betyder også, at man som landmand kvitteres for en højere salgspris for maltbyggen.

- Salgsprisen er højere, og det kan give flere penge på bundlinjen hos landmanden. Derfor kan det for nogle, hvis man har fingerfærdighederne til det ? være interessant at forsøge at dyrke maltbyg, siger hun.

Rent praktisk er der ingen visuel forskel på en maltbyg og en foderbyg, og der er nødvendigvis heller ikke den store forskel i dyrkningen.

Nogle enkelte forskelle sniger sig dog ind alligevel, fortæller Charlotte Frederiksen.

- Maltbyg skal etableres ordentligt, ensartet og ikke for sent. Grundlaget for kernestørrelsen ved høst, som typisk er 2,5 milimeter, etableres allerede ved såning, og derfor skal såbedet være i orden, siger hun og uddyber, at såbedet skal være jævnt og ensartet med en fast bund, jorden må ikke være for våd, men der skal være lidt fugt tilstede for at få en ordentlig spiring. Derudover skal der såes i 3-4 centimeter dybde.

Hun fortæller, at der ikke er forskel på ukrudtsbekæmpelse, uanset om det er foder- eller maltbyg, udover at der ikke må sprøjtes ned med glyfosat inden høst i maltbyg.

Gødskning er en balancegang

- Derudover skal man være opmærksom på svampeangreb, for selvom det ikke er et synligt kvalitetskrav i kontrakterne, så påvirker et stort svampeangreb i akset kvaliteten af den enkelte kerne?, siger hun og peger på, at de sorter, der er maltgodkendte, generelt er mere modtagelige for sygdomme end rene foderbygger.

- Derfor skal der sprøjtes med svampemidler en gang eller to i løbet af vækstsæsonen, siger Charlotte Frederiksen.

Hun understreger også, at gødskning af maltbyg kan være en balancegang, fordi det gælder om at styre proteinindholdet, så det holder sig indenfor den snævre ramme på 9,5-11 procent.

- For meget gødning giver for meget protein, og for lidt eller sen tildeling giver for lidt protein. Derfor hjælper et kendskab til forhistorien på jorden og viden om n-indholdet i gyllen samt en jævn tildeling af gødning over sæsonen, udtaler planteavlskonsulenten.

Når man har helt styr på maltbyggen fra såning til høst, så er spørgsmålet, om man skal tegne kontrakt på kornet inden såning, eller om man bare skal vælge en af de godkendte sorter og sælge efter høst.

- Det er vigtigt at notere sig, at ikke alle vores sorter er velegnede til maltbyg, og forud for dyrkningen ligger et stort testprogram, ligesom malterierne har forskellige godkendelser. Det betyder, at en sort godkendt i Danmark ikke nødvendigvis bliver godkendt i Tyskland, siger hun.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame