Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

LMO og landbruget samarbejder om præcisionsjordbrug

Af esu - 23. feb. 2018 KL. 08:51

Pilotprojekt skal være med til at sikre landmænd en god miljøeffekt og bedre bundlinje ved at optimere gødningen i marken.

Landmænd anvender i stigende grad digitale teknologier til at monitorere, indsamle og analysere data om forhold i marken. Det skriver LMO i en pressemeddelelse.

LMO har derfor indgået et samarbejde med landmand Poul Østergaard Christensen om deltagelse i pilotprojektet, der skal være med til at udvikle præcisionslandbrug i Danmark:

- Det er LMOs målsætning at opsamle den nyeste viden indenfor området, og LMO mener at tiden er inde til at brede præcisionsjordbrug ud til større dele af det dyrkede areal, da en stor del af den nødvendige teknologi allerede er til stede på mange landbrug. Pilot projektordningen er en god mulighed for at opsamle vigtig erfaring i praksis og sprede dette til andre landmænd, siger Daniel Rosenkilde Damhus, der er planteavlskonsulent i LMO.

Ny pilotprojektordning

Projektet er led i Miljø- og fødevareministeriets pilotprojektordning om præcisionslandbrug, hvor 20 landmænd skal være med til at teste effekterne ved præcisionsjordbrug.

LMO har bistået interesserede landmænd i at ansøge om deltagelse i projektet. Ordningen skal bruges til at indsamle erfaringer og definere, hvordan for eksempel gradueret gødningstildeling kan bruges som virkemiddel i den fremtidige målrettede miljøregulering:

- Jeg syntes præcisionsjordbrug er spændende, da der kan hentes flere kroner i marken med højere og stabilt udbytte, mindre lejesæd, bedre kernekvalitet og jeg kan spare gødning. Jeg syntes også, det er interessant, at vi via satellitmålinger og teknik på gødningsspredere kan styre gødningstildelingen. Samtidig vil jeg gerne indgå i projektet, så jeg kan erstatte pligtige efterafgrøder på min ejendom, fortæller landmand Poul Østergaard fra Odder.

Gevinst for vandmiljøet

Igennem de senere år har Landbrug & Fødevarer presset på for at få godkendt flere virkemidler på dyrkningsfladen, som kan benyttes som alternativer til de pligtige efterafgrøder, og som kan indgå i den kommende målrettede regulering.

Præcisionsjordbrug kan være et godt alternativ til efterafgrøder ud fra den betragtning, at der både kan være en miljøeffekt og god bundlinje i at optimere tildeling af gødning i marken via anvendelse af GPS-teknologi.

Hvis landmændene gennem præcisionsjordbrug kan fastslå hvor meget gødning afgrøder præcist har brug for og dermed optimere tildelingen af gødning i marken, vil det give gevinst for både erhverv og vandmiljø:

- Gødskning over det optimale niveau kan medføre en uønsket udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Det er derfor altafgørende at landmændene kan ramme gødskningsniveauet så præcist som muligt. Det er også ønsket, at overlap i foragre minimeres væsentligt, da det ofte vil give alt for stor tildeling af gødning her, fortæller Carsten Fabricius, der er planteavlskonsulent i LMO.

Fremtidens planteavl

Landbrugsstyrelsen kan bruge de data der kommer ud af projektet som dokumentation, når landbruget skal reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Dermed vil præcisionslandbrug potentielt kunne blive et virkemiddel i den fremtidige målrettede regulering:

- Ideen med præcisionslandbrug er jo også at hæve udbyttet i marken. Når vi bruger satellit-målinger til at bestemme afgrødens kondition i marken og omfordeler kvælstof fra gode til dårligere områder i marken, hæves udbyttet for hele marken. Der ligger en gevinst her på 100-200 kroner pr. hektar, siger Carsten Fabricius.

Landmand Poul Østergaard ser frem til at komme i gang med projektet, der forventer at han kan opnå en bedre styring af næringsstoftildelingen:

- Halvdelen af min tildeling af nærringstoffer kommer fra gylle, og fremadrettet kan vi formodentlig undgå lejesæd i foragre, hvor der ofte har stort overlap af både gylle og gødning. Der er inden for mine marker en stor variation, der er overraskende stor. Sidste år prøvede jeg at graduere tildeling af sidste handelsgødning via Cropsat i korn og raps, og jeg oplevede et mere ensartet udbytte i marken end tidligere. Jeg er meget forbavset over, at selv i tilsyneladende ensartede marker var stor variation i biomasse og derved forskelligt behov for tildeling af gødning, slutter landmanden.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame