Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

LMO: Hovedparten af landmænd skal ændre sprøjteteknik

Af esu - 29. sep. 2017 KL. 12:51

Hovedparten af danske landmænd skal have ændret deres sprøjteteknik til prosulfocarb. Det vurderer sprøjteekspert Hans Thostrup fra LMO.

I august trådte det nye lovkrav om 75 procent afdriftsreduktion ved sprøjtning med prosulfocarb i kraft. Og det kræver særlige dyser ved efterårets ukrudtssprøjtninger.

Det skriver LMO i en pressemeddelelse.

LMOs sprøjteekspert, Hans Thostrup, peger på, at det er vigtigt, landmændene er opmærksomme på det nye lovkrav:

- Konsekvensen kan være, at du kan risikere en bøde på mindst 10.000 kroner, hvis du ikke lever op til det nye krav. Samtidig kan negativ omtale vedrørebde landbrugets brug af pesticider skyldes én landmands manglende omtanke. Og det skal vi meget gerne undgå, siger Hans Thostrup.

Anbefaler vinklet kompaktdyse

Det nye regler betyder, at man ved alle sprøjtninger med prosulfocarb-holdige midler - Boxer, Fidox EC, Roxy EC, LFS Prosulfocarb og Adimax - fremover skal anvende en sprøjteteknik, der er godkendt til mindst 75 procent afdriftsreduktion.

For at kunne leve op til det nye lovkrav, anbefaler LMO en vinklet kompaktdyse i 03 størrelse (blå):

- Dysen kan både bruges til 75 og 90 procent afdriftsreduktion og de fleste andre sprøjtninger, da jo højere tryk des finere dråber. Vinklingen gør at det nemmere sætter sig på vanskelige græsser og bedre trænger ned i afgrøder som kartofler. Landmanden kan med en dyse klare de fleste sprøjteopgaver ved at justere på tryk og væskemængde, fortæller Hans Thostrup.

Mange skal ændre sprøjteteknik

Miljøstyrelsen har også opdateret "Vejledning om brug af afdriftsreducerende udstyr ved sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler" - som også anvendes ved reduktion af afstandskrav til vandmiljøet og §3-områder.

Ifølge LMOs sprøjteekspert betyder de nye regler, at langt størstedelen af danske landmænd skal have ændret sprøjteteknik. Hans Thostrup peger dog på, at mange landmænd i dag allerede har monteret afdriftsreducerende dyser på deres sprøjter, der giver hele 90 procent afdriftsreduktion, fordi det betyder, at de må køre tættere på vandmiljøet:

- Pesticider skal bruges med omtanke. Ikke mange tænker på, at en del pesticider kan være farlige for fisk uden, at det er farlige for os. Derfor skal man også være særlig opmærksom ved vandløb. Vi opfordrer til, at alle får monteret LED lys på bommen, så man kan køre ud med sprøjten om aftenen og få sprøjtet under fugtige, kølige og vindstille forhold, understreger Hans Thostrup.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame