Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landets største silobyggeri står snart klar ved Gødstrup

Af MAN - 23. feb. 2019 KL. 13:00

  • ww326607_1
  • ww326607_2

Hornsyld Købmandsgaard A/S udvider sin lagerkapacitet i Gødstrup med 40.000 tons med tre nye siloer og to forsiloer.

Det er ét af de helt store silobyggerier, der lige nu skyder op i Gødstrup. Her er Hornsyld Købmandsgaard godt i gang med at få opført, hvad der bliver et af de største silobyggerier nogensinde herhjemme målt på diameteren af de tre største af i alt fem siloer, som projektet omfatter.

Projektet skal udvide Hornsyld Købmandsgaards kapacitet på foderfabrikken i Gødstrup med 40.000 tons, og det samlede anlæg har en modtagekapacitet på 250 tons korn i timen og en tørrekapacitet på 110 tons i timen, skriver Hornsyld Købmandsgaard i en pressemeddelelse.

Efter planen skal de nye siloer stå klar til fuld drift, når høsten 2019 sætter ind. Ejendomsdirektør Lars Christensen lægger ikke skjul på, at det er noget, man ser frem til hos Hornsyld Købmandsgaard, der er blandt de større grovvareselskaber i Danmark:

- Vi udvider for at frigøre ressourcer og effektivisere logistikken. Anlægget bliver fuldautomatisk og sparer os for fragt af kornet. Samtidig ønsker vi at styrke os i regionen, og her skal de forventede driftsbesparelser være med til at sikre vores fortsatte konkurrencedygtighed, samt at vi også fremover formår at levere i takt med efterspørgslen, siger Lars Christensen.

Skræddersyet løsninger

Til at udføre udvidelsesprojektet samarbejder Hornsyld Købmandsgaard med Sukup Europe, som er verdens største familieejede landbrugsvirksomhed inden for kornopbevaringsløsninger og har opereret i Danmark siden 1955.

Kombinationen af mange års dansk erfaring og international kapital og produktion har gjort, at Sukup Europe i dag står stærkt på projektmarkedet for landbrug og industri. Sidste år leverede virksomheden større løsninger for virksomheder, som ud over Hornsyld Købmandsgaard omfatter Overgaard, Brdr. Ewers og Danish Agro.

Og det er netop den type storskala-løsninger, man sideløbende med landbrugsløsningerne vil fokusere på de kommende år, forklarer direktør Jens Erik Iversen:

- Vi har fokus på turnkey-løsninger, hvor vi tager hånd om hele projektfasen, fra aftalen er underskrevet, til nøglerne afleveres. Det særlige Dan-Corn-DNA, vi stadig holder fast i, kombineret med vores finansielle, logistiske og produktionsmæssige sikkerhed, gør, at vi i dag kan levere byggeri i den største skala. Vi har de erfarne rådgivningskompetencer ude lokalt og kan samtidig garantere, at vi også er der i morgen, samt at farven på produktet er den samme, siger Jens Erik Iversen.

For landbrugets aktører får det, ifølge Jens Erik Iversen, stadigt større betydning, at deres samarbejdspartnere kan bidrage til at minimere det besvær, sådan noget som en byggesag ofte medfører, blandt andet i forhold til dialogen med kommunen og andre myndigheder.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame