Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kvælstofregulering ruller ind over Baltikum

Af Rasmus Dalsgaard - 29. maj. 2017 KL. 10:13

  • ww247818_1
  • ww247818_2
  • ww247818_3
  • ww247818_4

Baltiske embedsmænd, eksperter og landmænd har været i Danmark for at studere regulering og optimering af kvælstofforbruget i landbruget.

Det er ikke kun i Danmark, der diskuteres kvælstofreduktion, og hvordan der skal måles og beregnes.

Debatten er også aktuel i Estland og Letland, hvor nye regler ruller hastigt ind over landmændene.

- Det er utroligt, hvor hurtigt ny regulering rulles ud. Nogle ændringer sker efter EU-revision af den hidtidige praksis, mens andre tiltag udtænkes i landene selv, siger Ann Riisenberg, der er bestyrelsesmedlem i den centrale estiske landbrugsorganisation.

Som eksempler på nationale reguleringer peger hun på, at det i Estland ikke er tilladt, at dyr drikker af overfladevand, og at der er krav om græs i vandbeskyttelseszoner.

Bred delegation

Ann Riisenberg er leder af en baltisk delegation, som for nylig deltog i en studietur til Danmark, hvor BASF var vært.

Delegationen bestod af 17 fra Estland og 15 fra Letland, og der var både embedsmænd, organisationsfolk, konsulenter og en gruppe landmænd samt en forsker fra et landbrugsuniversitet.

Bedre N-udnyttelse

Studieturen til Danmark er et led i et større tværnationalt projekt, GreenAgri, som strækker sig over fire år og har til formål at forbedre udnyttelsen af kvælstof i gylle.

- Vi har valgt Danmark, fordi I har stram regulering, og vores regering ønsker også mere strikse regler hos os, fortæller Ann Riisenberg.

Hun har en ambition om, at de baltiske landmænd skal være på forkant med myndighedernes tiltag både med viden og konkrete initiativer.

- Vi vil gerne vise, at vores landmænd er klar og kender den bedste teknologi, siger hun.

Forskere og politikere

Noget af det, hun blandt andet tager med sig hjem, er det samspil, der i Danmark er mellem forskningen og politikerne.

- Jeg er meget imponeret over, at Foulum også giver råd til politikerne baseret på forskning. Jeg ville ønske, at det også kunne foregå sådan i Estland, siger hun.

Ifølge Ann Riisenberg er der dog sket en forbedring af reguleringen de senere år.

- Myndighederne er begyndt at kalkulere påvirkningen af miljøet samt konsekvenserne for producenter og samfund. Altså en helhedsvurdering, fortæller Ann Riisenberg.

Meget gylle

Baggrunden for, at Danmark blev valgt til studieturen, er - foruden den strikse danske regulering - at danske landmænd bruger meget gylle.

- Vi har både mange store landbrug og mange små landbrug. De store bruger også meget gylle, og derfor fokuserer vi meget på flydende husdyrgødning og valgte at se nærmere på de danske forhold, fortæller Ann Riisenberg.

Hun tilføjer, at næste år rejser delegationen til Finland for at studere de mindre landbrug, og så er det hensigten at tage de bedste ting fra Danmark og Finland og søge dem implementeret i Estland og Letland.

Både store og små

Ifølge Ann Riisenberg, er det ikke alle de danske metoder, der er fremmede for baltiske landmænd.

- Der er landbrug i vores lande, som også er meget langt fremme, siger hun.

Men de tiltag, som hun forestiller sig kommer på tale i fremtiden, bliver ikke for alle landbrug på én gang, fordi landbrugene er meget forskellige.

Hun forestiller sig, at forskellige tiltag implementeres på konkrete landbrug, hvor man vurderer, hvad næste trin i udviklingen skal være på det enkelte brug.

Gylle er ikke affald

Ann Riisenberg fortæller, at nogle baltiske landmænd stadig opfatter gylle som et affaldsprodukt.

- Men jeg kan lide tankegangen, at gylle har værdi og ikke er et affaldsprodukt. Det handler om at lære, hvordan den udnyttes mest effektivt, mener hun.

- Der er værdi i at sørge for, at gyllens næringsindhold ender i jorden og afgrøderne i stedet for at fordampe eller strømme til vandmiljøet, siger hun.

- Mange landmænd er heldigvis begyndt at se gylle som en ressource, som betyder, at de ikke behøver at købe så meget kunstgødning. Og samtidig opnår de et plus for miljøet, siger Ann Riisenberg.

- Mange landmænd siger dog fortsat, at en miljøinvestering er spild, men jeg ønsker, at vise landmændene, at miljøtiltag kan være win-win, når gødning for eksempel tildeles på rette tidspunkt, på det rette sted, og i de rette mængde, fordi det også betyder bedre udbytte, siger hun.

For lidt kapacitet

En af de store udfordringer for landmændene i Estland og Letland er ifølge Ann Riisenberg, at de mister meget af gyllens næringsindhold på grund af tidsfaktoren, fordi de typisk vil gøre alt arbejdet selv.

- Derfor bliver meget arbejde udført for sent, siger hun og peger desuden på, at det også kniber med den nødvendige opbevaringskapacitet.

- I Estland skal landmænd have otte måneders opbevaringskapacitet, men godkendelser sker ud fra en teoretisk beregning. I praksis har de meget mindre, fordi der i beregningerne eksempelvis ikke tages højde for de seneste års ydelsesstigninger, som også giver mere gylle, fortæller Ann Riisenberg.

Måling og berening

Hun nikker i øvrigt genkendende til den danske debat om, hvordan man skal måle både grundvand og overfladevand, og hvordan beregninger efterfølgende skal foretages for at give retvisende billeder af tilstanden.

- I Estland har vi en såkaldt Wateract, der definerer, at vi skal tage målinger af kvælstof to gange om året og måle ændringer. Det skal ske i både grundvand og overfladevand. Men EU siger, at vi ikke har gjort nok. Og vi har samtidig en stor diskussion om måle- og regnemetoder og om, hvordan vi opfylder EU's Nitratdirektiv.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame