Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kvælstofprognosen er offentliggjort

Af esu - 17. mar. 2016 KL. 14:06

I år må landbruget tildele mere kvælstof på finsand, blandede sand- og lerjorder og lerjord. Det fastslår kvælstofprognosen for 2016

I år må landbruget tildele mere kvælstof på finsand, blandede sand- og lerjorder og lerjord. Det fastslår kvælstofprognosen for 2016, som kan læses på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside.

Kvælstofprognosen viser, at der i år i hele landet er et større behov for tilførsel af kvælstof, end kvælstofnormerne foreskriver.

På landsplan er konsekvensen af kvælstofprognosen, at der samlet set kan tilføres cirka 11.200 ton kvælstof mere.

Om kvælstofprognosen

Kvælstofprognosen er indstillet af Normudvalget, der består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, SEGES, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold i foråret, som sammenlignes med det gennemsnitlige indhold de sidste 11 år. Prognosen kan derfor både være positiv eller negativ.

Jordens manglende indhold af kvælstof hænger sammen med, at nedbøren i hele landet i efterår- og vintermånederne har været ca. 96 mm højere end gennemsnittet de foregående 11 år. Mernedbøren har varieret mellem landsdelene, hvorfor kvælstofprognosen regionaliseres i to områder A og B. I område A har nedbøren ligget 143 mm over 11 års gennemsnittet, i område B ligger nedbøren 73 mm over.

Prognose gælder for vinterkorn og vårsåede afgrøder

Kvælstofprognosen gælder for marker med vinterkorn og vårsåede afgrøder. Ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække skal bedriftens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for planperioden.

Kvælstofprognosen for 2016 viser et mindre kvælstofindhold end normalt på finsand, blandede sand- og lerjorder og lerjord, mens der på grovsandede jorde er normalt kvælstofindhold. Korrektionen af kvoten er afhængig af jordbund og geografisk placering.

Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype og område (kg N pr. ha)

Område Grovsand JB 1 og JB 3                      A 0,  B 0

Finsand JB 2 og JB 4                                    A +10, B +5

Lerjord JB over 4                                          A +15, B 10

Siden vedrørende gødningsplanlægning i forbindelse med Tast selv-service vil snarest blive opdateret med tallene for Kvælstofprognosen 2016. I kommunekortet her kan man se områdefordelingen.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print