Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kom i gang med præcisionsjordbrug

Af MAN - 10. jul. 2019 KL. 06:15

I 2018 blev der anvendt præcisionsjordbrug i en eller anden form på 57 procent af det danske landbrugsareal. Men der sidder stadig mange planteavlere derude, som har den teknologi, der skal til, uden at de får den brugt.

Planteavler Anders P. Møller begynder at kunne se resultater af sin graduering af udsæd og gødning. Præcisionsjordbrug er en disciplin, man hele tiden kan bygge ovenpå, jo flere data, man indsamler, jo mere kan man optimere udbyttet, fremhæver Anders P. Møller. Men man skal jo starte et sted, og det kan sagtens være med blot to marker, som der kan udarbejdes tildelingsfiler til på ganske kort tid, skriver Patriotisk Selskab.

I 2018 blev der anvendt præcisionsjordbrug i en eller anden form på 57 procent af det danske landbrugsareal. Det lyder af meget, men der sidder stadig mange planteavlere derude, som har den teknologi, der skal til, uden at de får den brugt.

Planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen, Patriotisk Selskab, undrer sig over, hvad det skyldes:

- Måske er det, fordi det virker uoverskueligt at komme i gang.I så fald vil jeg anbefale, at man starter med at prøve præcisionsjordbrug af på to marker, gerne to meget forskellige marker, så man kan drage sig de bredeste erfaringer. Man kan for eksempel i den kommende tid, komme ind forbi Patriotisk Selskab og få lavet tildelingsfiler til gradueret udsæd, der hvor man vil så vintersæd. Det tager cirka en til to timer for to marker, så det er til at overskue, siger han og fortsætter:

- Det er afgørende, at man selv, eller ens driftsleder, sidder ved siden af konsulenten, når tildelingsfilerne laves, så man kan udpege de punkter i marken, hvor det er nødvendigt at skrue op og ned for udsæden. Formålet med gradueret udsæd er at opnå en ens biomasse over hele marken, og derfor er det vigtigt, at ens eget kendskab til marken indarbejdes i filerne. Vi har styr på teknikken ? men det er landmanden selv, der kender sine marker bedst, siger han.

Bedre udbytte med tiden

Anders P. Møller, Skattebøllegård ved Tranekær, er en af de planteavlere, som Patriotisk Selskab har hjulpet i gang med præcisionsjordbrug. Han er nået en del længere end til de første to marker, og begynder at kunne se fordelene:

- Bygmarkerne står rigtig flot lige nu. De stive pletter er ensartede med resten af marken, og det ser også godt ud i CropSAT - det gratis program til at danne overblik over biomassen i ens marker. Grunden, til at jeg begyndte at udnytte præcisionsjordbrug, var netop, at jeg ville optimere udbyttet, samtidig med at jeg gerne ville udnytte kvælstoffet bedre. Vi havde GPS-baseret autostyring og dermed i forvejen mulighed for at udnytte præcisionsjordbrug. Vi fik lavet tildelingsfiler til gradueret udsæd og gødning med hjælp fra Kristian Ladegaard Jensen, og så gik vi i gang, siger han og fortsætter:

- Det er en ny verden, der åbner sig. Jeg er ikke nogen "edb-ørn", men jeg er efterhånden ved at få en god indsigt i, hvordan man gør - og hvis jeg kan, kan andre også. Præcisionsjordbrug er selvfølgelig ikke noget, man bare lige sætter i gang en søndag eftermiddag, det er en proces, hvor man lærer hen ad vejen, indsamler data og bruger dem til at blive endnu bedre. For eksempel har vi i år fået sat et GPS-anlæg på vores næsten nye John Deere-majetærsker, og på den måde kan vi få høstdata over i John Deeres autostyring, fortæller Anders P. Møller.

- Med de data kan vi få lavet udbyttekort, som giver os en viden om, hvor udbytterne ligger henne i marken, som vi kan graduere ud fra i fremtiden. Én ting er at kigge på et satellitbillede af marken, som viser biomassen, men for eksempel ikke, hvad der er korn, og hvad der er ukrudt. Når udbytterne er høstet, har vi nogle mere reelle data. Jeg ser derfor frem til årets høst. Herudover skal vi have lavet EM 38-kort, som viser lerprocenten og dermed jordens kvalitet ? det kan vi også bruge i gradueringen fremover, siger han.

Anders P. Møller synes, at det er spændende at arbejde med præcisionsjordbrug, selvom det kræver ressourcer:

- Vi bruger noget tid på at lære at bruge dataene rigtigt og få udstyret til at arbejde rigtigt sammen, men det skulle gerne tjene sig selv hjem igen. Især på sigt, når vi har indsamlet data for nogle år, samtidig med at maskinforhandlere med flere har videreudviklet på de tekniske muligheder inden for præcisionsjordbrug. Jeg kan derfor kun opfordre andre planteavlere til at komme i gang med at udnytte præcisionsjordbrug, det bliver sjovere og sjovere med tiden, afslutter han.

Styr på alle områder af marken

En af de store fordele ved præcisionsjordbrug er ifølge Kristian Ladegaard Jensen, at man ikke længere behøver at "have det hele inde i hovedet":

- Som bedrifterne bliver større og større, giver præcisionsjordbrug mere og mere mening. For når man har 1.000 hektar, kan det altså være svært at huske alle områderne af markerne. Men ved at anvende præcisionsjordbrug får man jo kodet alle markernes særpræg ind. Når først tildelingsfilerne er lavet, kan næsten hvem som helst sætte sig bag rattet og gøde, så og sprøjte optimalt. Man er ikke længere afhængig af, at det skal være en med kendskab til marken, siger Kristian Ladegaard Jensen og afslutter:

- Patriotisk Selskab kan hjælpe med at udarbejde gradueret udsæds-, gødnings- og plantebeskyttelseskort samt tildelingsfiler ? klar til at lægge direkte ind i traktorens computer. Når kortene udarbejdes, kan der trækkes forskellige "filtre" - for eksempel EM 38-kort, udbyttekort og biomassekort ind over. På den måde er det muligt at tage forbehold for markens særpræg og tildele udsæd, gødning eller plantebeskyttelse herefter.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame