Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Klimaet kan ikke vente

Af MAN - 10. jul. 2019 KL. 13:38

Opfordring til den nye klimaminister: Klimaet kan ikke vente. Agri Nord og Danmarks Naturfredningsforening i Rebild støtter sammen op om klimatiltag.

Agri Nord og DN Rebild støtter sammen op om deres hovedorganisationers forslag om at sætte én milliard kroner af på den kommende finanslov til klimatiltag. Derfor sender de to lokalforeninger nu en direkte opfordring til den nye klimaminister Dan Jørgensen.

- Vi og klimaet kan ikke vente, lyder det fra Agri Nord og DN Rebild.

Foreningerne har sammen fundet 100.000 hektar landbrugsjord, hvor driften kan omlægges til vedvarende græs, naturpleje eller vådområde, så den bliver mere klimavenlig, skriver foreningerne i en pressemeddelelse.

Omlægningen vil sikre markante klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets ud-ledning af klimagasser. Det viser beregninger foretaget af Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

De to lokale foreninger DN Rebild og Agri Nord er derfor gået sammen om at rette henvendelse til den nye klimaminister Dan Jørgensen. I fællesskab opfordrer de ham til at prioritere indsat-sen på den kommende finanslov.

- Vi skal i gang med den jordfordeling nu. Vi og klimaet kan ikke vente til næste år, siger næstformand i DN Rebild, Sussi Handberg.

Lavthængende frugter

Landmændene står på spring for at levere klimatiltagene, og de egnende områder er allerede kortlagt. Er der penge på finansloven til omlægningen, vil landmændene med det samme stoppe med at pløje og harve arealerne.

- Vi har landmænd, der er klar, siger Henrik Dalgaard, der er næstformand i Agri Nord.

Ifølge landmændenes organisation kan det i mange tilfælde være en fordel for landmændene at ophøre med almindelig landbrugsdrift på arealerne. Det er ofte forbundet med besvær, da der er tale om lavtliggende, våde marker, som kan være vanskelige at drive.

- Vi har her muligheden for at tage de lavthængende frugter, som kan give os en væsentlig CO2-reduktion, siger Henrik Dalgaard.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame