Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kinesisk sojaimport for første halvår i kraftigt fald

Af MAN - 12. jul. 2019 KL. 10:02

Dagens afgrødekommentar: Hveden blev dagens højdespringer på europæiske og russiske udbyttenedjusteringer

Gårdagens WASDE-rapport blev en prispositiv en af slagsen at tyde ud fra markedets reaktion. Men i sidste ende bød den ikke på meget nyt for så vidt angår majs og sojabønner. Her blev de amerikanske tal, som der har været, og er stor usikkerhed omkring, nærmest en kopi af USDA's kvartalsrapport forrige uge. Samtidig var der ikke mange ændringer i den øvrige globale forsyningsbalance. Konklusionen er at vi fortsat må vente indtil 12. august, inden vi bliver klogere på de amerikanske- majs og sojabønnearealer, der i øjeblikket er tungen på vægtskålen i afgrødemarkedet, skriver Jyske Markets.

Kina

Rapporten ser vi på den baggrund som prisneutral for majs og sojabønner. Mens det amerikanske sojamarked fortsætter med at være godt forsynet, dækker Kina stadig det meste af sit behov med brasilianske bønner, som denne uge handler med en præmie på 0,30 $/bushel over amerikanske varer, og stigende frem mod den amerikanske høst. De store amerikanske lagre får ikke meget hjælp fra eksportudsigterne på ny høst, hvor eksportsalget på 2,5 millioner ton, er på det laveste niveau i 14 år, ifølge AgResource. En historisk sløv start ligger dermed i kortene for den amerikanske sojaeksport. Men Kinas sojabønne appetit på sojaimport er ikke hvad den har været. Importen fra januar-juni er her til morgen netop rapporteret at udgøre 38,27 millioner tons ? et fald på 14,7 procent i forhold til sidste år.

Hvede

Rapportens største overraskelse indtraf i hveden, hvor de globale produktionsestimater blev sænket med ni millioner tons. Rusland var den største bidrager til det fald, hvor USDA sænkede estimaterne til 74,20 millioner tons, mens eksporten blev sænket fra 37 til 34,50 millioner tons. Også det russiske landbrugsministerium nedjusterede i går deres estimater til den indenlandske hvedeproduktion der sætter den til 75 millioner tons. Om det er et par millioner tons mere eller mindre kan altid diskuteres, men konklusionen er, at de tidligere så positive produktionsudsigter for igangværende høst er aftagende.

Men selv med USDAs nyeste estimater er det en betydelig produktionsfremgang fra sidste år, og hvedeproduktionen har stadig kurs mod at blive rekordstor, mens også de forbrugsjusterede lagre udviser en lille stigning, hvis estimaterne holder stik. Det laver ikke om på at rapporten var en prispositiv en af slagsen for hvede, og det affødte pæne stigninger til både møllehveden og i Chicago. På den længere bane er det fortsat vores holdning at det er majspriserne der eventuelt skal drive priserne højere. Holder de nuværende estimater derimod stik, er der dømt nedtur i majsen og det kan få betydning for efterspørgselsvæksten for hvede.

Nedjusteringen af den russiske hvedehøst, er dog ikke noget der fører meget panik med sig i FOB-markedet, hvor russiske oprindelser fortsat er blandt de billigste på verdensmarkedet. Eksportpriserne ud til november rapporteres i niveauet 193-199 $/ton, mens hvede ud af de amerikanske Gulf handler 208- 216 $/ton.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame