Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Indrømmelser efter fem år gammel dom

Af MAN - 11. feb. 2019 KL. 10:49

Bæredygtig Landbrug fører på vegne af et medlem en sag om efterafgrøder ved Klagenævnet.

BL-medlem Peter Eliassen har udsået MFO-efterafgrøder, men nogle af efterafgrøderne voksede aldrig frem. Peter Eliassen fik på den baggrund et stort støttetræk i sin grønne støtte. Afgørelsen skal selvfølgelig omgøres, så Peter Eliassen får sin fulde støtte, fordi afgørelsen strider med EU-retten, skriver Nikolaj Schulz, chefjurist Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.

- Vi har sagt det før, og nu siger vi det igen. Når KO-reglerne skal håndhæves, gælder der et culpaansvar, ikke et objektivt ansvar. Dette skyldes en EU-dom C-396/12 fra 27. februar 2014. I udkastet til den nye gødningslov gjorde tog man et skridt i den rigtige retning, nemlig ved principielt at indrømme, at landmanden skal have handlet ansvarspådragende, dvs. med forsæt eller uagtsomt for at ifalde KO-træk, siger chefjurist ved Bæredygtig Landbrug.

Nu er høringsnotatet kommet, hvor det blandt andet fremgår:

Bæredygtigt Landbrug påpeger, at der ved mulige overtrædelser af reglerne om krydsoverensstemmelse er tale om en konkret individuel vurdering af, om landbruger har opfyldt sin forpligtelse til at udså og etablere efterafgrøder, hvorfor vejrforhold pr. definition ikke kan undtages fra at indgå i denne vurdering.

Konsekvenser af vejret

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger: Miljø- og Fødevareministeriet er enig i dette, når det gælder vurdering af, om reglerne om krydsoverensstemmelse er overholdt, da der gælder et culpaansvar på dette område ifølge EU-reglerne.

Det fremgår yderligere, at:

Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer bemærker ligeledes, at landbruger ikke skal ifalde ansvar for konsekvenser af vejrforhold. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at landbruger normalt ikke ifalder ansvar efter reglerne om krydsoverensstemmelse for udefrakommende forhold, som landbruger ikke har indflydelse på, og som ikke kan imødegås ved at følge almindelige driftsmæssige principper, som landbruger følger.

- Det er små sikre synlige succeser. Det er vigtigt, at det nu er bøjet i neon, at der gælder et culpaansvar og landmanden dermed ikke straffes for forhold som ikke skyldes landmanden, siger Nikolaj Schulz,

- At ministeriet fortsat mener, at der gælder et objektivt ansvar for nationale efterafgrøder må stå for ministeriets egen regning. Så vidt jeg ved, så har de fleste regler om efterafgrøder et ophæng i EU-retten og er dermed underlagt KO. Selv om efterafgrøder alene er af ren national karakter, så synes det også mærkværdigt, at man skulle ønske, at der skulle gælde et objektivt ansvar, skriver BL.

- Hvor om alting er, så bør ministeriet overveje at genoptage Peter Eliassens sag og give Peter sin fulde grønne støtte. Alt andet synes at være spilde af Klagenævnets tid, siger chefjuristen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame