Hvis bare vi fik lov
Bæredygtigt Landbrug indbyder til vækstkonference med det formål at overbevise politikere og alle andre om, at landbruget kan øge væksten med 20 procent uden at det vil gå ud over miljøet
Så godt som alle politiske partier er repræsenteret, når Bæredygtigt Landbrug i næste uge sætter fokus på landbrugets evne til at bidrage med øget vækst i det danske samfund.
Det sker på landbrugsorganisationens "Vækstkonference i fødevareerhvervet" torsdag den 23. februar, og konferencen finder sted i Dronningesalen på Det Kongelige Biblioteks nyeste bygning, Den Sorte Diamant.
Ud over fem politikere - Jens Rohde (V), Mette Bock (LA), Orla Hav (S), Per Clausen (EL) og Benedikte Kiær (Kons) - medvirker fire forskere og agronomer og en enkelt fagforeningsmand, Ole Wehlast (NNF).
- Vi har valgt at blande de politiske indlæg, som alle gerne skulle bekræfte landbrugets store betydning, mellem faglige indlæg, som bekræfter, at vi godt kan øge produktionen uden at belaste naturen, samt konsekvenserne, hvis vi ikke gør noget, siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Landbruget kan bidrage med vækst
Med konferencen vil Bæredygtigt Landbrug appellere til hele befolkningen, herunder politikere, embedsfolk, forskere, ansatte i følgeerhvervene og andre, der ser en fremtid for den danske fødevareproduktion.
- Vi ved, at landbruget kan bidrage til at øge væksten i Danmark. Regeringen har siden sin tiltræden fortalt danskerne, at der er brug for al den vækst, der kan skabes. Det er blandt andet, hvad Vækstkonferencen handler om, siger Vagn Lundsteen.
Naturen vil få det bedre
- Vores påstand er, at vi nemt kan forøge fødevareproduktionen uden at belaste vores natur ‐ tværtimod er vi overbeviste om, at vores natur på flere områder vil få det bedre, samtidig med at produktionen stiger. Det er en stor opgave, som vi har kastet os over. Det burde have været gjort for mange år siden, men det er ikke for sent, siger direktøren i Bæredygtigt Landbrug.
- Der er en væsentlig ændring i forhold til for bare få år siden. Danmark har brug for fødevareerhvervet for at komme ud af krisen. Det ved politikerne godt, både i regeringen og i oppositionen. Vi vil gerne hjælpe politikerne med at udbrede budskabet til resten af den danske befolkning.
- Hvis bare vi fik lov, kunne vi øge væksten med 20 procent i fødevareerhvervene. Og det vel at mærke uden at det går ud over miljøet, siger Vagn Lundsteen.





Vi har alle(landmænd) mulighed for at lade arealer tilgå naturen som korridorer imellem skove søer og moser.
Men glem det med ekspropiation...så bliver der kamp fra en side af.
Hvis det er muligt at skabe langsigtede ordninger og kompensation herfor kombineret med et hensyn til rationel drift.
Kik mod england hvor der har været givet højere tilskud ha tilskud generelt ved biobræmmer langs hegn ol.
Etabler en frivillig ordning til glæde for jægere, naturelskere.....og forbyd dem adgang uden for jagttiden....så er man rigtig naturelsker.