Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hvedemarker under voldsomt svampeangreb

Af JOF - 18. jun. 2019 KL. 09:00

Ifølge Sagro er det 35 år siden, der sidst har været et så omfattende svampeangreb i Danmark.

Ifølge dr.dk er flere hvedemarker rundt om i Danmark angrebet af svampesygdommen; gulrust.

- Der er tale om en aggressiv svamp, og vi ser den over hele landet. Sidst, det var så omfattende, var for 35 år siden, fortæller Finn Poulsen, der er planterådgiver hos Sagro, og fortsætter;

- Det er jo kæmpe tab, man mister på den måde. For nogle landmænd kan tabet løbe op i mellem 4.000 og 5.000 kroner pr. hektar, og så er der underskud med det samme.

Ifølge Finn Poulsen er det nødvendigt at sprøjte ekstra, medmindre man er økolog selvfølgelig.

Store tab

Ifølge dr.dk har landmand Jan Skovfoged Jensen ved Nørre Nebel i Vestjylland hvedemarker, der er hårdt ramt. Cirka 80 procent af hans hvede er angrebet af svampen.

- Det er helt vildt det her. Jeg har ikke oplevet noget lignende før, så det er ret voldsomt. Det er omkring 40 hektarer hos mig, det er gået ud over. Og det er små 200.000 kroner, som jeg mister, siger han til dr.dk.

Den hvede, forbrugerne køber som mel eller ingrediens i brød og kager, vil ikke blive påvirket, fordi den hvede oftest kommer fra udlandet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame