Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

HNV-kortet opdateres med nye data

Af MAN - 10. jul. 2019 KL. 07:50

Når man søger om nyt fem-årigt tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, kan naturværdien på dit areal være afgørende

Fremover trækkes data til opdatering af HNV-kortet 1. december. Det giver mulighed for, at flere aktuelle data kan komme med, når kortet opdateres, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Når man søger om nyt fem-årigt tilsagn om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer, kan naturværdien på arealet være afgørende. Hvis arealet ligger udenfor et såkaldt "særligt Natura 2000 område til pleje", skal HNV-værdien på dit areal være mindst fem. Et areal kan have en HNV-værdi fra 1 til 13, hvor 13 angiver den højeste naturværdi.

Som lodsejer kan man medvirke til at sikre, at HNV-værdien på ens naturarealer er så retvisende som muligt ved bl.a. at få naturindholdet kortlagt og registreret.

HNV-kort kommer i brug i 2020

Aarhus Universitet opdaterer HNV-kortet en gang om året på baggrund af nyeste tilgængelige data. Det er for eksempel data om visse særlige dyre- og plantearter, om ekstensiv eller økologisk drift og om beskyttet natur.

Disse data trækkes som noget nyt først den 1. december 2019. Data fra Fugle og Natur (fugleognatur.dk) trækkes dog fortsat den 1. september.

Tidligere blev alle data trukket den 1. september. Da ansøgningsfristen til ordningen Pleje af græs- og naturarealer fremover kommer til at ligge senere på året, er der nu mulighed for også at trække data til opdatering af HNV-kortet senere.

- Vi vil bruge det opdaterede kort i forbindelse med ansøgninger til ordningen Pleje af græs- og naturarealer i 2020, skriver styrelsen.

Nye data skal være indtastet og kvalitetssikret inden 1. december 2019

HNV-kortet er sammensat af en række forskellige kortlag, som er baseret på data fra forskellige kilder (for eksempel Miljøportalen, fugleognatur.dk, svampeatlas.dk med flere).

Kortet bygger både på data indsamlet af offentlige myndigheder og private. For at data kan komme med i dette års opdatering af HNV-kortet, skal de være indtastet og kvalitetssikret senest 30. november 2019. Alt efter hvilken database der trækkes data fra, foretages kvalitetssikringen enten af de offentlige myndigheder eller af frivillige eksperter.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame