Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Haveparkaffald som gødning på øko-marker

Af mbl - 29. sep. 2016 KL. 10:54

Grene, græs, blade og andet haveparkaffald indeholder en masse næringsstoffer, som kan tjene som gødning på økologiske marker.

Rundt om på landets kommunale genbrugscentre findes store mængder af komposteret haveparkaffald, som vi alle sammen kan hente og bruge i vores haver. Men faktisk er ressourcen også blevet interessant for økologiske landmænd som en del af gødningen til markerne. Haveparkaffald indeholder dels en række plantenæringsstoffer, og dels er det i komposteret form en kilde til mere kulstof, som øger jordens humusindhold og frugtbarhed.

Torsdag den 6. oktober inviterer Økologisk Landsforening og Seges Økologi til markvandring og Besøg hos renovationsvirksomheden Renovest A/S i Løgstør.

- Der sker jo hele tiden en produktion af haveparkaffald i kommunerne, og det kræver stor lagerplads at have det liggende til kompostering. De økologiske landmænd har ofte den plads, der skal til, og flere og flere får haveparkaffald leveret og bruger det ude på markerne. Ved markvandringen sætter vi fokus på erfaringer og gode råd om anvendelse anskaffelse af havepark-kompost i det økologiske landbrug, siger Bjarne Hansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Arrangementet begynder hos Renovest A/S, hvor der fra 13.00 - 14.15, hvor der er fokus på håndtering, levering og indhold af næringsstoffer i haveparkaffald. Herefter går turen videre til landmand Kim Buus ved Nibe, hvor der fra 14.35 - 16.00 er fokus på mulighederne for kompost i markplanen samt et nærmere kig på næringsstofindholdet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame