Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Handelsoptimisme skaber positiv stemning på aktiemarkederne

Af MAN - 25. feb. 2019 KL. 12:30

Jyske Markets: Kina har tilbudt at købe amerikanske varer for 1.200 milliarder dollars, herunder landbrugsvarer for op mod 50 millarder dollars.

Baggrunden er en forlængelse af våbenhvilken i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, der kommer i forlængelse af at handelsretorikken i sidste uges og weekendens forhandlinger drejede i mere konstruktiv retning. Kina har angiveligt tilbudt at købe amerikanske varer for 1.200 milliarder dollars, herunder landbrugsvarer for op mod 50 milliarder dollar. Selvom parterne fortsat står stejlt overfor hinanden når det gælder teknologi, så har forhandlingerne tilsyneladende fremgang nok til at deadline er udskudt, om end præcis, hvor længe er der ingen udmeldinger om. Foreløbig forlyder det at Trump skal mødes med sin kinesiske pedant Xi Jinping på Trump's golfresort senere i marts, og her går spekulationerne på, at det meget vel kan være for at underskrive en aftale, skriver Jyske Markets i deres markedsanalyse.

Sojabønner

Fremgangen i handelsklimaet mellem de to stormagter afføder her i den tidlige morgenhandel let positiv stemning i Chicago, hvor sojabønnerne handler ¾ procent højere på rygter om at Kina vil købe yderligere 10 millioner tons amerikanske sojabønner. Også majsen understøttes positivt på rygter om at kineserne har købt eller på vej til at købe nogle amerikanske laster, hvor især to kommercielle aktører har været ganske aktive købere i det amerikanske majsmarked. Hveden har det lidt sværere og er startet ud med små prisfald, oven på en begivenhedsrig uge i afgrøde- og hvedemarkedet sidste uge, hvor prisudsvingene for en stund har fundet tilbage. Matif hvede ser fortsat oversolgt ud på kort sigt, men der mangler lidt positive fundamentaler til at understøtte hvedemarkedet i øjeblikket.

Positive takter

Blandt de amerikanske eksportører er den trykkede stemning aftaget lidt, efter fredagens eksporttal viste positive takter. For eksportsæsonen til dato er der solgt amerikansk hvede til eksport på 789 millioner bushels, hvilket er to millioner bushels mere end samme tid sidste sæson. Dermed er det første gang i denne sæson, at det amerikanske hvedeeksportsalg overgår sidste sæson, og indikerer at præmieforskellen fra amerikansk hvede til både europæisk og sortehavshvede, understøtter efterspørgslen på amerikanske varer fra eksportmarkedet. De russiske melpriser har nået nye højder og det modarbejder lidt eksportørernes dagsorden. Udsigten til en meget stram russisk forsyningsbalance frem mod høst bør begrænse risikoen for prisfald frem til at vi bliver klogere på, hvordan vækstsæsonen forløber. Ifølge USDA ser forholdene omkring Sortehavet i øjeblikket gode ud, og der er ingen tegn på udvintering blandt vinterafgrøderne.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame