Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hæder for naturindsats

Af MAN - 14. jun. 2019 KL. 09:05

Holstebro Struer Landboforening får besøg af Danmarks Naturfredningsforeningens præsident hos Martin Merrild og familie i Øster Hjerm 24. juni.

Naturen er et fælles ansvar. Det sætter Holstebro Struer Landboforening en tyk streg under ved et arrangement hos familien Merrild i Øster Hjerm. Her er det ikke mindst hustruen, Ulla Kehlet Merrilds engagement i arbejdet med faunastriber, der spiller ind.

Sammen er parret Merrild en del af en gruppe af lodsejere og ildsjæle i Øster Hjerm, der siden 2007 har arbejdet målrettet på at forbedre agerlands-faunaen i lokalområdet.

Et arbejde, som denne aften hædres med markvildtprisen fra foreningen Stående Jagthunde i Danmark. Prisen er på 10.000 kroner.

Det er et kriterie, at prismodtageren har udført en praktisk indsats for at forbedre levevilkårene for hele fødekæden i det åbne land, det vil sige for alt fra insekter og småfugle til større, jagtbare arter som haren og agerhønen.

Ildsjæle

Ildsjælene i Øster Hjerm fremhæves, fordi det er lykkedes dem at samle lodsejere med et fælles areal på 550 hektar i en koordineret indsats, hvor der er anlagt mange kilometer blomstrende faunastriber, iværksat fældefangst af krager/skader, som er en trussel mod faunaen, og gennemført agerhønsetællinger i samarbejde med Foreningen Stående Jagthunde. Tællingerne har i øvrigt vist, at antallet af agerhønsepar fra 2007 er steget fra 8 par til 46 par i 2019, og "overskudshøns" har spredt sig til naboterrænnerne.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, kommer i løbet af aftenen med et indlæg, hvor hun sammen med Martin Merrild fortæller om multifunktionel jordfordeling og klimaløsninger.

Aftenen byder også på en tur ud i de blomstrende faunastriber. Alle interesserede er velkomne til arrangementet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame