Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Godkendelse for glyphosat ændres

Af Dan Bjerring, Christiansborg - 24. jun. 2016 KL. 10:11

Forbud mod POE-tallowamin i glyphosatholdige sprøjtemidler.

EU Kommissionen foreslår, at godkendelsesbetingelserne for glyphosat ændres, og vedtages forslaget, betyder det, at hjælpestoffet POE-tallowamin vil blive forbudt i glyphosatholdige sprøjtemidler, at der skal tage særligt hensyn til risikoen ved anvendelse i specielle områder herunder offentlige parker og, at der skal tages særligt hensyn til anvendelsen af glyphosat før høst.

Der skal stemmes om forslaget i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder, sektion plantehelse den 27. -28. juni 2016.

Regeringen mener, at de ændrede godkendelsesbetingelser er acceptable og agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.

Giftigere

Forslaget er stillet på baggrund af de bekymringer medlemslandene har haft til godkendelsen af glyphosat.

Kommissionen har vurderet, at det på baggrund af nuværende videnskabelig og teknisk viden er passende at ændre godkendelsesbetingelserne for især tallowamin i sprøjtemidler indeholdende glyphosat.

En rapport fra EFSA konkluderer, at sammenlignet med glyphosat er tallowamin betydeligt giftigere i mange af de forsøg, der ligger til grund for vurdering af stofferne.

Europa-Parlamentet har udgivet en resolution om glyphosat, hvor i Parlamentet fremsatte en række

henstillinger til Kommissionen med hensyn til restriktioner vedrørende anvendelsen af glyphosat. Flere af disse henstillinger er blevet imødekommet i form af de ændrede godkendelses vilkår, der nu foreslås.

34 skal trækkes tilbage

Der er 34 glyphosatholdige sprøjtemidler på det danske marked, som vil skulle trækkes tilbage, da de indeholder hjælpestoffet POE-tallowamin.

Kun fem af sprøjtemidlerne er blevet solgt i 2015. To af disse midler sælges til private. Firmaerne kan søge om godkendelse af sprøjtemidler med glyphosat med en ny sammensætning. De fleste sprøjtemidler med glyphosat er allerede i dag uden POE-tallowaminer i Danmark.

L&F siger ja

Landbrug og Fødevarer tilslutter sig en udfasning af produkter, der indeholder POE-tallowamin, men er samtidig bekymret for, at ECHA klassificeringen af glyphosat ændres på sigt og derfor fører til en stigende pesticidafgift.

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og NOAH foreslår ikke uventet, at det skal være tilladt for medlemslandene at forbyde brug af Roundup i private haver og på offentlige arealer. Desuden foreslås det også, at det skal være muligt for medlemslandene at forbyde brud af Roundup lige før høst (nedvisning).

Sidst, men ikke mindst, foreslår organisationerne, at der skal iværksættes langtidsforsøg med glyphosat.

Bryggeriforeningen anbefaler, at det er god landbrugsmæssig praksis ikke at anvende glyphosat før høst til nedvisning af korn, der skal bruges til fremstilling af øl.

God praksis

I Danmark anvendes glyphosat under særlige omstændigheder før høst i en række afgrøder, fx korn, raps, ærter og hestebønner. Det er op til landmanden at vurdere, om og hvornår denne anvendelse, som kan gælde både bekæmpelse af ukrudt og nedvisning, er nødvendig i betragtning af vejrforhold og ukrudtsmængde.

Denne vurdering udføres i henhold til gældende regler og god land brugsmæssig praksis. Med hensyn til anvendelse til nedvisning (tvangsmodning) viser en redegørelse om emnet udført af Miljøstyrelsen i 2014, at brugen af glyphosat før høst dels sker for at bekæmpe ukrudt i afgrøden og dels sker for at nedvisning afgrøden.

Der findes ingen opgørelse over mængden af glyphosat der udbringes i afgrøder før høst, lige som der ikke findes data der viser i hvilken udstrækning behandlingen sker med henblik på ukrudtsbekæmpelse, nedvisning eller begge dele.

Intet forbud før høst

I forhold til god landbrugspraksis er anvendelsen acceptabel i situationer, hvor udgifterne til høst og/eller tørring er så høje, at der en klar økonomisk gevinst ved at anvende glyphosat, eller der er en reel risiko for, at afgrøden ellers ikke ville kunne høstes.

Det vurderes sammenfattende, at anvendelsen af glyphosat før høst ikke er i strid med principperne for IPM, såfremt behovet for anvendelsen er sandsynliggjort. De mulige kemiske alternativer er enten mere miljø- og sundhedsbelastende eller har ringere virkning over for ukrudtet.

Endvidere viser redegørelsen, at der ikke nogen risiko for forbrugeren ved konsum af korn eller kornprodukter efter denne anvendelse.

Regeringen mener derfor, at der ikke er grund til at forbyde anvendelsen før høst i Danmark, men støtter samtidig Kommissionens henstilling om, at denne anvendelse ikke bør finde sted unødigt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame