Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

FRDK: Vi er medlemmernes forening

Af esu - 28. feb. 2018 KL. 13:06

Der er plads til alle, som har interesse for den store udvikling inden for pløjefri dyrkning, og formanden påpegede, at langt flere af de fælles promillepenge fremover skal gå til udvikling af systemet under danske forhold. Desuden appellerede han til, at politikerne i folketinget tager pløjefri dyrkning med som en del af deres landbrugspolitik til gavn for såvel landmænd som miljø. Det skriver FRDK i en pressemeddelelse.

Det siges, at landmænd er omstillingsparate og fremme i skoene. Men er de bare halehæng på stadig strammere rammevilkår og tidens trends?

- Jeg mener, det er på tide, at vi landmænd selv er med til at udstikke kursen for det moderne land-brug.

Sådan udtrykte formand Henrik Terp sig i sin indledning på beretningen til Foreningen for Reduceret jordbearbejdnings i DanmarK's (FRDK) 19. generalforsamling tirsdag 27. februar 2018 i Vissenbjerg.

Flere end 130 medlemmer var med på generalforsamlingen og den efterfølgende fagdag, hvor aktuelle emner om pløjefri dyrkning fik en faglig overhaling.

Flere dyrker pløjefrit

Pløjefri dyrkning sætter i disse år rekord både med hensyn til antal landmænd og areal, der dyrkes pløjefrit.

- I 2016 var der 3.188 bedrifter, som til sammen dyrkede 252.662 hektar med ikke-vendende bearbejdning. Og jeg føler mig sikker på, at arealet siden da er øget en del.

- Med andre ord bliver mindst 12 procent af det danske landbrugsareal i omdrift dyrket uden brug af plov, berettede Henrik Terp.

På den baggrund fremhævede han, at der skal bruges langt flere midler til forskning og forsøg i pløjefri dyrkning.

- Vi dyrker et noget større areal end de økologiske landmænd, men får kun en meget lille andel af de fælles midler i promilleafgiftsfondene, påpegede han.

Han understregede desuden, at FRDK altid vil være en forening med plads til alle medlemmer, hvad enten de pløjer, kører pløjefrit, benytter Conservation Agriculture eller praktiserer lidt af det hele.

Sunde afgrøder

Henrik Terp fremhævede også flere gange i sin beretning, at foreningen er til for at skabe større lønsomhed i medlemmernes planteavl.

- Vi arbejder således både på at skabe mere faglig viden og for økonomiske incitamenter, der gør det mere attraktivt at dyrke uden plov.

- Vores dyrkningssystem rummer nemlig fordele for både landmænd og for samfund, sagde han.

- Vi landmænd kan være med til at løse samfundsudfordringer som at fjerne CO2 fra luften og lagre den som kulstof i jorden.

- Det øger desuden biodiversiteten i agerlandet, hindrer erosion, fastholder næringsstoffer og mind-sker forbruget af kunstgødning og pesticider, som endda nedbrydes hurtigere, påpegede han.

- Så vi tilbyder et meget miljøvenligt landbrug, lød det.

Unge bærer fremtiden

Henrik Terp fremhævede den store interesse for pløjefri dyrkning hos de unge landmænd og eleverne på landbrugsskolerne

- Vi er i kontakt med både elever og lærere, som enten kommer på besøg hos os, eller vi holder indlæg hos dem, sagde han.

Og sagde, at det samarbejde sagtens kan bredes yderligere ud.

- Vi vil meget gerne lave et lærebogsmateriale, som skolerne kan bruge. I den forbindelse har vi drøftet muligheden for en ?pixi?-udgave af Brugervejledningen fra OptiTill-projektet, berettede han.

FRDK overvejer desuden at lave materiale til undervisning af børn og unge i skoler og gymnasier.

Kritikere glemmer alternativet

Glyfosat har været i vælten op til EU-afstemningen i december 2017.

- Heldigvis fik vi yderligere fem år, og det kan jeg godt forstå. Fordi der slet ikke er faglig begrundelse for et forbud, konstaterede Henrik Terp.

Han påpegede, at alternativerne er meget skadelige for jorden og dens liv.

- For som det ser ud lige nu, er der sådan set kun stål og diesel, som til dels kan det samme. Stål har bare mange negative konsekvenser, som modstanderne af glyfosat slet ikke har med i deres argumentation.

- Det er ikke nok, at være mod noget, man skal også vide, hvordan man kommer videre på bæredygtig vis, fremhævede FRDKs formand.

Han inviterede til dialog om en mere hensigtsmæssig brug af glyfosat fremover.

- Hvor er det, vi virkelig har brug for det, og hvor kan vi undvære det, spurgte Henrik Terp forsamlingen.

Kontingent på en ny måde

Forud for generalforsamlingen fik alle medlemmer af FRDK tilsendt et forslag fra en enig bestyrelse om at sænke kontingentet for de mindre brug og øge det for de større brug.

Næstformand Søren Ilsøe begrundede overfor generalforsamlingen forslaget.

- Vi vil meget mere, der kan gavne os som medlemmer i de kommende år, og det er vi nødt til at investere i.

- Når vi skal påvirke meningsdannere og forbrugere med flere og skabe ny viden om pløjefri dyrkning koster det noget og mere end det, vi kan klare med det nuværende kontingent, fremhævede han.

I stedet for et kontingent på 1.700 kroner for alle uanset størrelse landbrug, bliver der fremover et grundkontingent på 1.200 kroner for alle. Oveni det kommer et kontingent på fire kroner pr. hektar op til maksimalt 600 hektar.

Et landbrug med 50 hektar kommer således til at betale 1.400 kroner pr. år, mens et landbrug med 600 hektar eller derover skal betale 3.600 kroner pr. år.

Nyvalg til bestyrelsen

Der var også valg til bestyrelsen, og fem af dens medlemmer var på valg. Fire blev genvalgt, men specialkonsulent Erik Sandal fra LMO blev valgt ind i stedet for specialkonsulent Claus Mose, Plantevision.

Der lød en tak til Claus Mose for hans indsats gennem en årrække og en velkomst til Erik Sandal fra formand Henrik Terp.

Som folkevalgt revisor takkede Jens Arne Sørensen, Djursland, af. Han blev afløst af tidligere formand Hans Dahm, Odder. Der lød også en tak til dem begge.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med Henrik Terp som formand (genvalg) og Søren Ilsøe som næstformand (genvalg).

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame