Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fransk hvedeeksport ser bedre ud

Af SSV - 14. mar. 2019 KL. 10:06

Den franske hvedeeksport til tredje lande uden for EU ventes at lande på 9,5 mio. tons mod sidste måneds skøn på 8,85 mio. tons

Jyske Markets skriver i dagens afgrødekommentar, at fransk hvedeeksport forventes at blive større end ventet.

-Trods de seneste dages korrektion i hvedemarkedet har løftet både stemningen og priserne til højere niveau, så er der stadig lang afstand til de priser, som dikterede markedet i andet halvår af 2018. Overordnet handler de europæiske Matif hvedepriser stadig på niveauer, som ikke er set siden sommeren 2018, hvilket i øjeblikket hjælper til at forbedre bl.a. Frankrigs konkurrenceevne over for rivaler som Rusland og USA. Som en følge heraf opjusterede franske AgriMer i går sit skøn for den franske hvedeeksport denne sæson på forventningen om stigende salg til lande uden for EU - og ser dermed også en god chance for, at især franske eksportører kan vinde nogle af deres tabte markedsandele tilbage fra især Rusland. AgriMer gav udtryk for, at de allerede ser positive tegn på, at eksporten er i bedring. Den franske eksport til tredje lande uden for EU ventes at lande på 9,5 mio. tons mod sidste måneds skøn på 8,85 mio. tons. Største aftagere skal stadig findes blandt landene på det nordafrikanske kontinent. Den samlede franske eksport forventes i omegnen af 17,1 mio. tons denne sæson, hvilket dog stadig ligger omkring 2 procent under tallet for sidste sæson.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame