Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Forsøg med kvælstofrensende virkemidler viser lovende resultater

Af Erik Suhr - 12. jun. 2017 KL. 16:24

  • ww251937_1
  • ww251937_2
  • ww251937_3

I Odder Kommune testes nye, nitrathæmmende tiltag, som kommer landmænd fra hele landet til gode. Og de viser lovende resultater.

I Odder Kommune testes nye, kvælstofrensende tiltag for drænvand

Årsagen, til at Aarhus Universitet har kastet sig ud i et udviklingssamarbejde med Seges, er, at er der bliver stillet skærpede krav til landbruget i forhold til at reducere udledningen af kvælstof. Det skal ske gennem en række nye kvælstofrensende virkemidler, som forskere fra Aarhus Universitet har udviklet i samarbejde med Seges og lokale landmænd fra Odder-kanten.

For at vise dem frem, inviterede Aarhus Universitet, Seges og Odder Kommune i fællesskab til en åben forskerdag, hvor landmænd fra området kunne møde forskerne, stille spørgsmål til de nye kvælstofrensende virkemidler og se dem med egne øjne.

Maskinbladet tog med på turen, som begyndte i Pakhuset ved Odder Station. Derefter gik turen med bus rundt til tre af de forsøgsstationer, der er placeret rundt omkring i kommunen, hvor forskerne stolt viste deres testområder frem.

- Vi arbejder på at finde frem til årsagen til udsvinget i tilbageholdelsen af kvælstof, men vi har klare indikationer af, at det virker som det skal, siger Brian Kronvang, som er professor og leder det team af forskere fra Aarhus Universitet, som udvikler de nye metoder.

- Det er vigtigt, at man ikke bare tager de resultater, vi er kommet frem med og trækker dem ned over hele landet. De enkelte kvælstofrensende virkemidler vil kun have effekt, hvis de placeres de rigtige steder. Men vi mener dog, at vi har nogle gode bud på, hvordan man som landmand i fremtiden vil kunne begrænse sin udledning af kvælstof, siger Brian Kronvang.

Rundtur i Odder

Første stop på rundturen var en såkaldt intelligent bufferzone, hvor kvælstof omsættes til frit kvælstof af bakterier i anlægget, og der produceres biomasse ved plantning af elletræer i et åbent bassin, hvor det nitratholdige drænvand ledes igennem fra drænet og ned mod et vandløb.

- Denne metode viser ligeledes gode resultater, men kræver lidt specielle forhold for at kunne anvendes. Der skal en hældning til på marken, og her kan den intelligente buffezone også opfange kvælstof og fosfor fra skyllerender på marken - så der er en win-win effekt af virkemidlet, forklarer Brian Kronvang.

Næste stop var et minivådområde ved en mark lige uden for Fillerup. På Ole Lyngby Pedersens marker blev det første mini-vådområde etableret som forsøg i 2013. Og foreløbig har det vist rigtigt gode resultater. Anlægget tilbageholder mellem 21 og 31 procent af det kvælstof, der ledes igennem systemet med drænvandet.

- Her har vi at gøre med et nitrathæmmende tiltag, som er godkendt og klar til at blive rullet ud i det meste af Danmark. De fleste landmænd vil have mulighed for at etablere et mini-vådområde og få god effekt ud af det, siger seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Charlotte Kjærgaard, som netop er blevet ansat hos Seges for at fortsætte udviklingen af de nitrathæmmende tiltag for Seges.

Sidste stop på turen var et filtermatrice-område ved Skovlyvej, hvor det nitratholdige drænvand ledes gennem en grav fyldt med træflis, som filtrerer nitraten fra drænvandet. Denne type anlæg har efter forskernes vurdering det største potentiale i forhold til at hjælpe landbruget med kvælstofudfordringen.

- Dette anlæg har filtreret omkring 50 procent af det nitrat fra, der er løbet igennem det fra. Og hvis det holder, er vi meget tæt på at have udviklet en metode, som kan løse de udfordringer, landmændene står over for, siger Charlotte Kjærgaard.

Ingen garanti

Forskerne vil dog ikke love, at de tre metoder, der er blevet udviklet i Odder Kommune, kan løse alle landmændenes problemer med nitratudledning.

- Det er klart, at vi er kommet et stykke vej med disse tiltag. Men det er ikke alle tiltag, der kan bruges alle steder, og derfor skal man være varsom med at love, at nu er der styr på, hvordan man tackler udfordringen. De forskellige tiltag varierer også i forhold til arealforbrug, vedligeholdelse og etableringsomkostninger, så der er flere praktiske overvejelser, man som landmand er nødt til at gøre sig, før man kaster sig ud i det. Men det ser bestemt lovende ud, siger Charlotte Kjærgaard.

Mini-vådområderne begynder at vise sig i det danske landskab allerede fra efteråret 2018. Den intelligente bufferzone afventer sammen med filtermatricen endnu at blive tilstrækkeligt testet og godkendt som kvælstofvirkemiddel.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame