Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fondene sætter ny rekord i solgte majskontrakter

Af MAN - 15. apr. 2019 KL. 10:15

Jyske Markets: Sidste uge sluttede med stor aktivitet på eksportmarkederne.

En stille uge i afgrødemarkedet gik i fredags på hæld, hvor end ikke den månedlige Wasde-rapport var noget der kunne bringe afgrødemarkedet bare en smule i kog. I mellemtiden har fondene udnyttet det rolige marked til at øge deres solgte positioner i majsen.

I ugen frem til sidste tirsdag øgede fondene deres solgte positioner med 25.000 kontrakter. Dermed er fondene nu netto-short med 272.000 kontrakter, hvilket er rekord siden rapporteringen blev indført tilbage i 2006, skriver Jyske Markets.

Det er gode forsyninger, aggressivt salg ud af Sydamerika samt forventninger om øgede amerikanske majsarealer på ryggen af det sene forår i det nordlige USA, der har fået pessimismen til at stige. Dette til trods for at slutlagrene i indeværende sæson ventes reduceret med 7,75 procent. I næste måneds Wasde-rapport bliver vi klogere på USDA's estimater for forsyningsbalancen for kommende sæson, og det er ikke uden risiko at ligge med så store positioner henover den rapport.

Vi har svært ved at tro at fondene de kommende tre uger vil øge deres short-positioner, og ser derfor mulighed for likvideringer af positioner, hvilket vil holde en hånd under prisniveauet. For hvede og produkterne i sojakomplekset var der i den forgange uge ikke voldsomme ændringer i fondenes positioner, hvor tallene uændret er short hvede, sojabønner og sojaskrå, men de er lang sojaolie, skriver Jyske Markets.

Hvede

Hvedemarkedet sluttede fredag helt fladt, selvom der hen mod slutningen af ugen var gode interesser fra importmarkederne. Egypten købte torsdag 240.000 tons hvede af rumænsk og ukrainsk oprindelse. Amerikansk soft wheat var den billigste oprindelse, men tabte terræn når fragten blev inkluderet.

Der udover er der positivt nyt for den franske last hvede der tidligere på uger var blevet afvist af egyptiske myndigheder, for at indeholde for høj andel af meldrøjer. Anden test viste at lasten overholdte kravene og er dermed alligevel blevet accepteret. Fredag var Algeriet's tur til at tage i hvedemarkedet og det endte med køb af 540.000 tons af valgfri oprindelse, men europæiske og amerikanske varer tegner til at lægge lunt. Indenlandsk russisk hvede kravler igen roligt opad, og en rubel der styrkes i takt med højere oliepriser, svækker konkurrenceevnen på eksportsiden.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame