Øgede udbytter, mulighed for omfordeling af kvælstof fra vårbyggen til ejendommens øvrige afgrøder, samt afhjælpning af manganmangel er nogle af de fordele, der er ved at placere gødning til vårbyg i forbindelse med såning.

Agrologisk

Flere fordele ved placering af gødning til vårbyg

Merudbytter på et til tre hkg pr. hektar og afhjælpning af manganmangel er blot nogle af fordelene ved at placere gødning til vårbyg

Højere udbytter og mindre risiko for manganmangel får stadig flere landmænd til at overveje at placere handelsgødning i forbindelse med såning af vårbyg.

En række spørgsmål trænger sig dog på: Kan man blot hælde gødning i såkassen på såmaskinen sammen med udsæden? Svider gødningen planterne, hvis den placeres tæt på vårbygkernerne i jorden? Hvor stor er gevinsten ved at placere gødning, hvis man i forvejen nedfælder gylle? Hvilken gødningstype skal man vælge, og hvor store mængder skal man køre med?

Størst effekt i tørre forår

En af de konsulenter, der bliver mødt af disse spørgsmål, er Henrik M. Madsen, planteavlskonsulent hos Jysk Landbrugsrådgivning. Han mener, at det med de nuværende kornpriser er oplagt, at placere gødning i forbindelse med såning af vårbyg. Både fordi forsøgene har vist, at placeringen af gødningen øger udbyttet eller giver mulighed for at omfordele kvælstof fra vårbyggen til de øvrige afgrøder på ejendommen - og fordi placering af sure gødninger som svovlsur ammoniak kan afhjælpe manganmangel.

- Set over en årrække giver placering af gødning i forbindelse med såning et merudbytte på et til tre hkg, og i tørre forår kan merudbyttet endda være betydeligt større, siger Henrik M. Madsen.

Forklaringen på de højere udbytter i tørre år er ifølge planteavlskonsulenten, at vårbyggen kort efter spiringen får fat i handelsgødningen.

- Det giver en hurtig rodudvikling, og på de ejendomme, hvor der er nedfældet gylle, vil de fremspirede rødder i løbet af kort tid komme ned til gyllen. Især på de lette sandjorde er det helt tydeligt at se, at det giver en væsentlig kraftigere buskning og dermed også grundlag for at høste højere udbytter, forklarer Henrik M. Madsen.

Læs hele artiklen om fordelene ved at placere gødning i vårbyg i forbindelse med såningen i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 13. januar. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Erik Lauge
11. jan 2012 kl. 20:24

Jeg bruger fl. amoniak til al min vårbyg (maltbyg) med meget sikker resultat. Det er jo også "placeret gødning" og så er der ingen problemer med mangan mangel.

Bo Tobiasen
11. jan 2012 kl. 19:27

ja det er jo grunden til at det har været praktiseret her på egnen i 35-40 år det er gammel lærdom

 

Bo

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke