Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DSV frøavlerne slog rekord i udbytte i 2017

Af kfp - 11. maj. 2018 KL. 09:15

DSV frøavlerne har haft et særdeles godt udbytteår, viser nyligt opgjorte tal efter høsten 2017.

2017 var et fabelagtigt år for DSV frøavlerne.

DSV frøavlerne har høstet høje udbytter i 2017 svarende til et forholdstal på 110 i forhold til det danske gennemsnitsudbytte. 10 procent højere udbytte svarer til et merudbytte på 142 kg frø/ha eller til ca. 1.350 kr./ha med de nuværende priser.

Resultaterne vækker glæde hos avlschefen.

- Resultaterne er overraskende gode i forhold til de vækst- og dyrkningsbetingelser, som vækståret 2016/2017 bød på, skriver avlschef Carsten Jørgensen fra DSV Frø Danmark A/S i en pressemeddelelse, der er stolt af, at frøavlerne har bevist, at en vanskelig vækstsæson kan vendes til noget positivt, hvis den håndteres korrekt og man gør tingene optimalt og til tiden.

Rajgræs overrasker

Tallene for flere frøarter er gode.

- Når det stort set gælder alle frøarter i Danmark, må det tilskrives dygtige frøavlere, som gennem vækstsæsonen har passet frøafgrøderne på optimal vis med hensyn til ukrudts-, svampe- og skadedyrsbekæmpelse samt en effektiv og timet vækstregulering og ikke mindst høst til tiden, skriver Carsten Jørgensen endvidere.

Det er især i almindeligt rajgræs, at frøavlerne har vist flotte resultater. Et renvareudbytte på over 1.700 kg/ha, det er ikke set i Danmark før. Det er hele 13 procent over landsgennemsnittet. Sidst DSV frøavlerne slog udbytterekord i Danmark var i 2015 med 1.677 kg/ha. Det skriver DSV i en pressemeddelelse.

Det samme gør sig gældende for hvidkløver, hvor vores frøavlere høstede 379 kg/ha. I forhold til landsgennemsnittet er det et forholdstal på 121.

I den tidlige græsart bakkesvingel ligger frøudbyttet hos DSV frøavlerne på forholdstal 120 med et udbytte på 1.122 kg/ha. Selvom det var tørt i slutningen af maj, har frømarkerne klaret sig godt, og en effektiv og korrekt timet vækstregulering viste sig at være godt i 2017. Det skriver DSV i en pressmeddelelse.

Det samme gør sig gældende for engrapgræs, rajsvingel, rødsvingel og strandsvingel, hvor DSV frøavlerne også har høstet frøudbytter over landsgennemsnittet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame