Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DLG: Ingen glyphosat i dansk maltbyg i 2017

Af mbl - 13. dec. 2017 KL. 11:44

Danske landmænd behandler ikke længere maltbyg med glyphosat inden høst, viser DLG's analyser af årets høst.

Danske landmænd, der dyrker maltbyg, bruger ikke længere glyphosat før høst, viser analyser fra Danmarks største grovvareselskab, DLG. Dermed følger landmændene markedskravene fra de malterier og bryggerier, der aftager det danske højkvalitetsprodukt til produktion af blandt andet øl og whisky.

Et omfattende analysearbejde af alle modtagne maltbygpartier viser, at dansk maltbyg tester negativt for glyphosat over grænseværdien. Og det er glædeligt, at behandling af maltbyg med glyphosat før høst reelt er afviklet, siger Mogens Frederiksen, vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG.

- Dansk maltbyg forbindes med kvalitet i verdensklasse, og det er meget positivt, at landmændene gennem en stor indsats i år har dyrket maltbyg uden brug af glyphosat før høst. Det er flot, og det er noget, som malterierne og bryggerierne kvitterer for. Dermed er landmændene med til at styrke afsætningen af maltbyg på verdensmarkedet, der giver landbruget en ekstraindtægt på et trecifret millionbeløb om året, siger Mogens Frederiksen.

Systematisk screening

DLG har i høsten systematisk screenet den indleverede maltbyg for glyphosat. Dermed kan virksomheden med stor sikkerhed sige, at dansk maltbyg er fri for rester af glyphosatholdige ukrudtsmidler.

- Vi har bogstaveligt talt været igennem samtlige lagerhuse og samtlige partier af korn, der er modtaget som maltbyg. Vi kan derfor med stor sikkerhed sige, at avlerne har leveret dansk maltbyg uden behandling med glyphosat før høst, siger Mogens Frederiksen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame