Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DLF etablerer polsk datterselskab

Af esu - 13. mar. 2018 KL. 09:40

For at styrke firmaets position i Central- og Østeuropa, har DLF nu stiftet et datterselskab i Polen.

DLFs markedsandel i Polen har haft en positiv udvikling gennem en årrække. I overensstemmelse med virksomhedens strategi om at komme tættere på kunderne, har DLF nu oprettet et polsk datterselskab med kontor i Ilawa, 150 kilometer sydøst for Gdansk, med syv medarbejdere, der afsætter kløver og græsfrø. Det skriver DLF i en pressemeddelelse.

- Med et lokalt DLF salgsteam og den erfarne branchemand Pawel Zakrzewski i spidsen, har vi etableret en god platform. Herfra vi vil øge vores tilstedeværelse og opbygge vores egne brands på det polske marked, siger Søren Halbye, salgs- og marketingdirektør i DLF.

- Vi er godt i gang med at styrke vores position i Central- og Østeuropa, og Polen er et meget interessant marked for os. Polen er det største frømarked i Østeuropa både til foder og plæne, og Polen har en pæn vækst i økonomien. Det vil vi gerne være en del af, og vi råder, i kraft af en meget stærk planteforædling og produktprogram, over hele paletten af kløver og græsfrøarter, der efterspørges. Med dette initiativ og en mere struktureret tilgang til markedet forventer jeg, at vi kan øge vores markedsandel markant, siger Søren Halbye.

Med det nye selskab betjener DLF nu det polske frømarked gennem tre kanaler. DLFs tyske selskab er koncentreret mod engroskunderne, mens DLFs engelske selskab afsætter plænegræs i til en større international detailkæde i Polen. Det polske selskab skal primært betjene landbrugskunderne.

Det polske frømarked er med 10-11.000 tons cirka dobbelt så stor som det danske, og fodergræsmarkedet udgør cirka 55 procent. DLF vil i første omgang satse på at øge afsætningen af græs og kløver til landbruget, der i stigende omfang efterspørger højtydende græsfoder af en høj kvalitet.

Også på frøproduktionssiden er Polen i vækst. Landet var for 30-40 år siden en dominerende græsfrøproducent med omkring 70.000 hektar, men efter den politiske og økonomiske omvæltning i 1990 faldt arealet til det laveste niveau omkring 6.500 hektar i 2002. Efter Polen blev optaget i EU i 2004 er frøarealet steget, og de seneste fem år har den årlige vækst i frøarealet været 1.000 hektar. I 2016 toppede det polske frøareal med knap 30.000 hektar, hvoraf alm. rajgræs udgør omkring en tredjedel.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame