Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Demonstration i præcisionssprøjtning

Af MAN - 29. okt. 2018 KL. 18:30

Kom til demonstration af og workshops i sprøjtning på Dalum Landbrugsskole.

Dalum Landbrugsskole ved Faaborg stiller marker og hus til rådighed for temadag 6. november.

Her kan landmænd få svar på spørgsmål som, hvad indebærer præcisionssprøjtning, hvad får han ud af det, og hvordan kommer han i gang? Der er i de seneste år udviklet mange forskellige teknologier, som kan benyttes til at øge præcisionen ved sprøjtning af kulturarealer. Desværre er der mange i landbrugserhvervet, som kun har sporadisk kendskab til disse og deres potentialer.

Klogere på teknologier

Kom og vær med til at udbrede kendskab og potentialet inden for præcisionssprøjtning, bliv klogere på de forhåndenværende teknologier og lad os få de gode historier ud, skriver datalogisk i sin indbydelse.

Demonstrationsdagen er kombineret med workshops, som flere virksomheder afholder i et partnerskab. Teknologi og enkle værktøjer bliver præsenteret for landmænd og rådgivere.

Dagen indeholder punkter om bl.a. brugen af satellitbilleder, gradueret sprøjning ved brug af CropManger programmet, optimering af ukrudtsbekæmpelse, udarbejdelse af tildelingskort til sprøjten i Næsgaard Markkort og meget andet.

Reduktion af sprøjtemidler

Projektet er en del af Miljøstyrelsens initiativ omkring udbredelse af og kendskab til teknologien bag præcisionssprøjtning på markerne. I erkendelsen af manglende viden og information blandt relevante aktører i landbrugserhvervet, er skabt et forum for at opnå hurtigere og mere effektiv udvikling af løsninger samt øget ibrugtagning af eksisterende løsninger. En øget præcision giver en reduktion i brugen af sprøjtemidler, hvilket er til gavn for landmand, miljø og samfund.

Partnerskab om Præcisionssprøjtning PPS er det forum og netværk, som ved tæt samspil skal skabe synergi mellem alle relevante parter, herunder bl.a. virksomheder, forskere, undervisere, rådgivere og offentlig institutioner.

Øvrige bidragsyderne i projektet udover Datalogisk som projektleder er virksomhederne Fieldsense, AgroIntelli, IPMConsult, Danfoil samt Seges.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame