Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danske pløjere klar til mesterskab

Af SSV - 11. jul. 2018 KL. 13:05

Nordisk Mesterskab i pløjning afholdes i år i Danmark, og de rød-hvide deltagere har været samlet for at forberede sig til stævnet.

Danmark stiller med et stærkt og rutineret hold af pløjere, når der til oktober er Nordisk Mesterskab i pløjning. Det danske hold har netop været samlet for at optimere forberedelserne til mesterskabet.

Danmark har stolte traditioner inden for pløjning, og målet er medaljer af guld i kampen mod deltagerne fra Norge, Sverige og Finland.

Det skriver LandboUngdom i en pressemeddelse.

Nordisk Mesterskab afvikles sammen med Danmarksmesterskaberne i pløjning den 26.-27. oktober 2018, og det er Region Vendsyssel LandboUngdom, der er arrangør. Stævnet afholdes i Børglum/Vrå-området.

Det danske hold er meget spændt på, hvordan den nordjyske jord bliver at pløje i. Den megen regn i efteråret og tørken i 2018 har gjort, at græs og jord ikke nødvendigvis er, som den plejer at være.

- Selvom det er nogle unge drenge, så har alle på nær Magnus prøvet at pløje internationalt før, så vi ser da positivt frem mod Nordisk Mesterskab. Nu gælder det om at få trænet en masse derhjemme, og så skal de danske pløjere være gode til at bevare roen uanset jordforholdene til stævnet, siger Flemming Thorsager, der var vært for samlingen op til Nordisk Mesterskab.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame