Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danske frøavlere laver græs til VM

Af kfp - 14. jun. 2018 KL. 10:14

Det er danske frøavlere, der leverer græsset til VM i fodbold.

De danske frøavlere er blevet valgt som leverandører af græsset til otte ud af de 12 fodboldstadioner til VM i Rusland, og det er man ret gald for i Landbrug & fødevarer.

- Det gør mig utrolig stolt, at det er danske græsfrø, der er blevet valgt til fodboldbanerne ved VM. Det skyldes i høj grad vores dygtige frøavlere, der endnu engang står for at levere produkter i den absolutte superliga, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer i en pressmeddelelse.

Speciallavet græs

Det er den danske frøvirksomhed DLF, der har udviklet en helt nye type stadiongræs specielt til VM.

- Kravet til VM-græsset i Rusland er, at det skal både se flot ud og have stor slidstyrke og stresstolerance. Og det kan vi levere. Gennem en fokuseret planteforædling har vi opbygget et meget stærkt sortiment af plænegræsser, der finder vej til fodboldbaner over det meste af verden, skriver DLF's salgs- og marketingdirektør, Søren Halbye i en pressmeddelelse.

DLF har en solid position i Rusland med en markedsandel på omkring 50 procent af plænegræsmarkedet og over 100 græssorter på den russiske sortliste. Virksomheden er desuden hovedleverandør ved VM.

På verdensmarkedet

Det er ikke første gang, at kameralinsen rammer dansk græsproduktion. Også ved VM i Brasilien i 2014 og VM i Sydafrika i 2010 var det dansk græs, der lå på banerne. Det skriver Landburg & Fødevarer i en pressmeddelelse.

- Selvom vi i Danmark er underlagt strengere krav for vores dyrkning end vores konkurrenter fra udlandet, så har vi formået at opbygge og udbygge vores position. Det skyldes blandt andet det langsigtede fokus, vi har på forskning og udvikling her i landet, siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Danmark er en stor spiller i græsfrøsproduktion og står for over 50 procent af det europæiske marked og 25 procent af det globale marked.

Der er ca. 3000 frøavlere med ca. 84.000 hektar frøgræs i Danmark.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame