Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dansk Planteværn: Vigtigt med grundig kontrol

Af esu - 10. apr. 2017 KL. 08:10

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fandt i 2016 overtrædelser af reglerne for salg og opbevaring af pesticider hos 42 af 93 besøgte virksomheder.

Da Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i 2016 besøgte byggemarkeder, planteskoler, havecentre, importører og grovvareforretninger for at kontrollere, om planteværnsmidler bliver behandlet korrekt i forhandlerledet, fandt man i 42 ud af 93 tilfælde overtrædelser af reglerne.

I en detaljeret opgørelse, Dansk Planteværn har modtaget fra Miljøstyrelsen, fremgår det, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i 2016 i 30 tilfælde fandt pesticider, der ikke længere må sælges i Danmark. I 22 tilfælde drejede det sig om midler til privat brug, og i otte tilfælde var midlerne møntet på det professionelle marked. En gennemgang af midlerne viser desuden, at blot et fåtal af de nu forbudte midler var tiltænkt brug på landbrugets marker og i væksthuse.

Det middel, der oftest blev fanget i kontrollen i 2016, var et nu udgået 100 procent naturligt pesticid, der ifølge produktbeskrivelsen har været godkendt i forbindelse med økologisk dyrkning i Danmark.

Hos Dansk Planteværn mener man, at de mange fund er et problem, uanset at midlerne fanget af kontrollen ikke udgør en akut fare for hverken miljøet eller folkesundheden, og derfor bakker direktør Helle Græsted Bennedsen op omkring miljø- og fødevareministerens indsats for at sikre, at reglerne på pesticidområdet bliver overholdt.

- Kontrolindsatsen skal være effektiv og grundig, så man sikrer, at de midler, der findes på hylderne i Danmark, og som i sidste ende når ud i haver, parker, væksthuse og på markerne, er lovlige og godkendte, siger Helle Græsted Bennedsen.

Danske regler virker

I Danmark har man regler og kontrolinstanser, der sikrer, at planteværnsmidlerne ikke udgør en fare for hverken miljøet, folkesundheden eller grundvandet, og myndighedernes kontrol er vigtig for at sikre, at reglerne overholdes, lyder det fra Dansk Planteværn.

- Vi har i Danmark nogle af verdens skrappeste regler for brug og opbevaring af pesticider, og en skarp kontrol medvirker til at sikre, at vi i Danmark kun benytter midler, som har været igennem en meget grundig godkendelsesprocedure, lyder det fra Helle Græsted Bennedsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame