Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dansk opfindelse kan skære forbruget af planteværn med 95 procent

Af Mads Blenker - 5. okt. 2015 KL. 11:37

Med et kamera og en patenteret algoritme kan en ny dansk opfindelse adskille ukrudt fra afgrøder, kan potentielt begrænse brugen af planteværn med 95 procent, det skriver ing.dk.

En ny dansk opfindelse kan være med til at skære udgifterne til planteværn betragteligt ned. Ing.dk skriver, at Morten Stigaard Laursen som en del af sin ph.d-afhandling på Syddansk Universitet har udviklet et system, der ved hjælp af et kamera og en patenteret algoritme kan skelne mellem afgrøder og ukrudt, og dermed skære forbruget af planteværn med op til 95 procent.

- Styreprogrammet i computeren er lavet, så bommen kun sprøjter pesticider ud i små afgrænsede områder, hvis kameraet ser ukrudt i dem. Derved reduceres brugen af sprøjtemidler betragteligt, siger Morten Stigaard Laursen til Ing.dk.

Den nye opfindelse adskiller sig i følge Ing.dk fra eksisterende systemer ved at være i stand til at håndtere, når bladene fra ukrudt lapper over blade fra afgrøder. Det betyder, at systemet kan opfange, hvor meget ukrudt der er i rækerne, og ikke blot beregne et estimat baseret på ukrudtsmængden udenfor rækkerne, som det er kendt fra eksisterende systemer.

- Når systemet ikke bliver ramt af, at bladene lapper ind over hinanden, kan vi også kigge inde i rækken i stedet for at lave et estimat ud fra koncentrationen af ukrudt uden fra rækkerne. Det giver et mere retvisende billede, siger Morten Stigaard Laursen til Ing.dk.

Systemet er stadig i udviklingsfasen og er derfor ikke på markedet endnu.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame