Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

BL: Valgplat på landbrugets bekostning

Af MAN - 11. feb. 2019 KL. 14:50

Bæredygtigt Landbrug afviser anklager, om at landbruget ikke lever op til landbrugspakken.

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har netop sendt et ekstra medlemsbrev ud til medlemmerne for at berigtige den mediestorm landbruget var udsat for i weekenden. Årsagen til Landbrugspakkens kollektive virkemidler ikke er fuldt ud i gang endnu skal søges i lang sagsbehandlingstid i ministeriet og kommune

- I weekenden kom det frem, at landbruget efter Landbrugspakken skal reducere udledningen med 1.451 tons N, men der er blot reduceret 12 tons N altså 1 procent. Men det er helt skævt at gå efter landbruget som blandt andet minister Jakob Ellemann-Jensen og Ida Auken gjorde, skriver BL i deres medlemsbrev.

- Det drejer sig om de kollektive virkemidler. Det vil sige vådområder, minivådområder og skovrejsning. Der er ikke etableret så mange frem til slutningen af 2018, som ministeriet havde regnet med. Nej for det offentlige har slet ikke leveret, sagsbehandlingen tager tid, mener BL.

De meget store vådområder er en kommunal opgave. Dem kan den enkelte landmand ikke etablere alene. Mange landmænd er gået særdeles aktivt ind i arbejdet. Men mange af de vådområder, der er foreslået og undersøgt, er trukket tilbage igen, fordi de udleder for meget fosfor, nøjagtigt som Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen har påpeget fra begyndelsen, skriver Bæredygtig Landbrug.

Lang sagsbehandling

Minivådområder blev først godkendt som virkemiddel i februar 18, deadline for ansøgning af 1. runde var april 18. Den offentlige sagsbehandling foregik hen til eftersommeren 18, det har ikke kunne lade sig gøre at etablere dem inden nytår, men de er på vej.

- Det er uanstændigt, at det offentlige først bruger så lang tid på at godkende en ordning, og derefter giver landbruget skylden for der ikke sker noget, påpeger Jørgen Evald.

- Der er flere minivådområder, der ikke kan etableres efter ordningen, simpelthen fordi der ikke er kvælstof nok i landmandens dræn. Det er et krav, at der skal være et gennemsnit over året på over 4 mg nitrat/l. Det er der mange steder ikke, der er derfor ikke nok kvælstof at rense for.

Minivådområderne burde kobles på rensningsanlæggene og specielt på overløb fra rensningsanlæg, der er der nok, både N og P at rense for, mener BL.

Skovrejsning af ny skov er også et langsigtet projekt, og en stor beslutning for den enkelte landmand. Det går lidt langsommere end planlagt, men er rigtig godt på vej.

- Det er simpelthen uansvarligt, at minister og politikere i den grad fralægger sig et ansvar, der er deres. De virkemidler, som landmanden alene har ansvaret for nemlig efterafgrøder er opfyldt til tiden og til punkt og prikke, understreger næstformand Gustav Grath-Grüner.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame