Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

1317 landmænd får rykkerbreve om gødningsregnskab

Af MAN - 25. apr. 2019 KL. 12:48

Landbrugsstyrelsen udsender rykkerbreve til de landmænd, som ikke har indberettet deres gødningsregnskab for 2017/2018 rettidigt.

Fristen for indberetning af gødningsregnskab for 2017/2018 var 1. april 2019. Landbrugsstyrelsen udsender i denne uge rykkerbreve til 1317 landmænd.

Alle medlemmer af Register for Gødningsregnskab skal hvert år indberette gødningsregnskab. Fristen for indberetning af gødningsregnskabet for 2017/2018 var 1. april 2019. Landbrugsstyrelsen har udsendt rykkerbreve til 1317 landmænd, der fortsat mangler at indberette gødningsregnskabet, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Man skal altid indberette gødningsregnskabet for de planperioder, hvor virksomheden har været tilmeldt Register for Gødningsregnskab, også hvis virksomheden:

- Er ophørt med at drive landbrug efter den 1. august 2017.

- Har bortforpagtet arealerne efter den 1. august 2017.

- Ikke har brugt gødning.

Er man ikke længere pligtigt medlem af Register for Gødningsregnskab, kan man afmelde sig ved at indsende et afsluttende gødningsregnskab med angivelse af ophørsdato.

Hvis gødningsregnskaberne ikke bliver indberettet, kan det ende med, at vi melder virksomheden til politiet uden yderligere varsel.

- Vi har af hensyn til lovgivningen måttet skærpe denne praksis. Er du blandt de landmænd der endnu ikke har indberettet gødningsregnskabet opfordrer vi dig derfor til at lave din indberetning nu, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame