

| Den grønne smiley med teksten Danmark behøver landbruget er et led i en kampagne, som Dansk Maskinhandlerforening og Maskinbladet står bag. Vi har lanceret kampagnen, fordi vi føler et ansvar for at sætte erhvervet og de aktuelle vilkår på dagsordenen. Vi vil gerne vise vores stolthed over erhvervet og synliggøre vores opbakning til landbruget og alle dem, som arbejder i eller omkring erhvervet. Klistermærker med smileyen og den positive tekst sendes ud til samtlige momsregistrerede landmænd med Maskinbladet. Vi håber, at mange vil sætte mærket i bagruden på traktoren eller bilen og være med til sammen med os at sende nogle positive signaler fra et af Danmarks vigtigste erhverv. Landbrugets samfundsøkonomiske betydning er stadig værd at regne med. Den direkte landbrugseksport tegner sig trods alt for 11 procent af den samlede danske eksport. Og når alle følgeerhvervene regnes med, er landbruget stadig et af Danmarks vigtigste og mest valutaskabende erhverv, som tegner sig for næsten en femtedel af den samlede eksport. Du vil møde vores grønne smiley i forskellige sammenhænge. For eksempel vil mærket markere de journalistiske tiltag i Maskinbladet, der bliver en del af kampagnen. Du kan læse de første artikler i maskinbladet den 9. oktober, og du er velkommen til at hente flere mærker hos din lokale maskinhandler, så du kan være med til at signalere sammenhold om vores erhverv. Danmark behøver landbruget. |
![]() |
Relaterede artikler
|
![]() |