Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Topko tilbage i topform på Kimbrerskuet

Af Maskinbladet - 6. okt. 2017 KL. 19:13

  • ww266296_1
  • ww266296_2
  • ww266296_3

Miss Vendsyssel i 2016 er tilbage på toppen og vandt fredag titlen som skuets bedste ko på Kimbrerskuet, der fortsætter lørdag.

Glæden var tydelig, da dommeren udpegede en Goldday-datter fra familien Christensen, Åskoven I/S, som skuets bedste ko og dermed Miss Himmerland på Kimbrerskuet i Messecenter Vesthimmerland i Aars.

Koen var Miss Vendsyssel i 2016, men på dyrskuet i sommer havde hun lige fået kalv, og det blev ikke til en topplacering. Det blev der rådet bod på i dag.

- Hun er tilbage i storform, fortalte Claus Christensen, der driver Åskoven I/S sammen med sin hustru Kirsten Christensen og børnene Pia, Dan og Kim.

De har 140 holsteinkøer og 12 charolaiskøer på gården ved Bindslev.

Trofaste udstillere

Næste år har familien Christensen 20 års jubilæum som udstillere på Kimbrerskuet. De første mange år udstillede de deres charolaiskøer, og det er først for et par år siden, at de også begyndte at tage malkekøerne med på dyrskuer.

- Kimbrerskuet er et rigtig dejligt skue, og det er derfor, vi kommer år efter år, fortæller Claus Christensen.

Den gode stemning

Allerede fra starten fredag morgen var skuet, der betegner sig selv som et af Nordeuropas største indendørs dyrskuer, godt besøgt, og hen på eftermiddagen var der gået cirka 2.000 gæster gennem tælleapparaterne.

Gæsterne fortsatte med at strømme til skuet, der har åbent fredag til klokken 22.00 og åbner igen lørdag morgen klokken 9.00.

- Der er en rigtig god stemning, og udstillerne udtrykker stor tilfredshed, siger direktør i Messecenter Vesthimmerland, Brian Otte.

I år har messecentret testet et nyt koncept af; Speaker's Corner. Her er der faglige foredrag for landmænd og indslag rettet mod byboerne.

Kimbrerskuet, der arrangeres af Agri Nord og nf plus.

Lørdag går det løs med konkurrencer for kødkvæg, får, fjerkræ, kaniner og heste.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame