Kvægbrug

Thise: Vi skal være mere konkurrencedygtige

Thise vil forsøge at indhente Arla, der i øjeblikket giver 20 øre mere pr. liter økologisk mælk.

Mejeriet Thise understreger vigtigheden af, at forbedre konkurrencedygtigheden, efter en Thise-leverandør har fået besked af sin bank på at skifte fra Thise til Arla.

- På langt sigt er det helt afgørende, at vi leverer en mælkeafregning, der er konkurrencedygtig med Arlas afregning for økologisk mælk. Der er problemer nogle steder på gårdene, og den afregningspris, landmanden kan få for mælken, er naturligvis afgørende for hans økonomi, siger mejerichef Poul Pedersen til epn.dk.

Han oplyser, at Thise i 2010 afregnede 7-8 øre dårligere end Arla pr. liter mælk. 

- I 2011 har vi været 10-20 øre under Arla, og helt aktuelt er vi omkring 20 øre under. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, og det bliver der gjort noget ved, siger Poul Pedersen.

Han medgiver, at Arlas højere afregning presser Thise.

- Men vi arbejder hårdt på at levere en bedre afregning til andelshaverne, og heldigvis har vi et stærkt sammenhold. Det er ikke mit indtryk, at bankerne generelt presser andelshaverne i Thise hårdere end alle mulige andre landmænd, siger mejerichef Poul Pedersen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke