Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Thise Mejeri vinder flot kåring

Af MAN - 5. apr. 2019 KL. 08:52

Thise er kåret som det mest bæredygtige varemærke indenfor føde- og drikkevarer i Danmark i 2019.

Et bredt udsnit af danske forbrugere har kåret Thise Mejeri som det mest bæredygtige varemærke inden for føde- og drikkevarer i Danmark i 2019.

Det er analysevirksomheden SB Insight, der har udarbejdet rapporter, hvor 900 varemærker fra de nordiske lande er blevet vurderet af 40.000 respondenter.

- På Thise Mejeri er vi både benovede og beærede over den store udmærkelse, siger administrerende direktør Poul Pedersen.

- For selv om man på mange områder kan sætte lighedstegn mellem økologi og bæredygtighed, så føler vi fortsat, at vi er langt fra målet om den fuldkomne bæredygtighed. Det mål når vi formentlig aldrig. Til gengæld arbejder vi dedikeret på at forbedre indsatsen i hele fødekæden fra jord til bord, siger han.

- Ridderslaget fra de danske forbrugere glæder os meget, men det forpligter os mindst lige så meget. Vi vil derfor arbejde målrettet for at leve op til den tillid, som danske forbrugere har vist os med denne kåring, afslutter Poul Pedersen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame