Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

En sund jord er omdrejningspunktet for en sund besætning

Af MAI-BRIT TRIER VOSS, product manager, Erri-Comfort A/S - 14. jun. 2017 KL. 07:50

Din jord er levende - passer du på den?

Hvis man vil se, hvordan en besætning virkelig fungerer, og hvor effektive køerne er, kan man gå ud til gylletanken og kigge på den skorpe, der er ovenpå gyllen. I modsætning til den normale opfattelse er denne skorpe ikke uundgåelig. Den viser nemlig, at der er en stor mængde fibre, som er gået ufordøjede gennem koen og er havnet i gyllen.

Gyllen spredes senere på jorden og indgår i kredsløbet. Et kredsløb, der grundlæggende begynder og slutter med jorden, hvor der sås, høstes og fodres dyr med. Restproduktet, som er gylle, spredes igen ud på jorden og er startskud til den næste produktion.

Jorden påvirker dermed grovfoderkvaliteten og mælkeproduktionen på godt og ondt. Hvordan passer du på din jord?

Begynd med jorden

En sund jord er omdrejningspunktet for en sund besætning, da jorden påvirker kvaliteten af afgrøderne, der igen påvirker mælkeproduktionen. Til slut står man med gylle som et biprodukt, der igen tilføres jorden senere. Cirklen er hermed sluttet.

Grundlæggende begynder det hele med jorden og ender på jorden igen. Det anbefales at tage jordanalyser for pH, kvælstof, fosfor, kalium og svovl og derudover også mineraler for at kunne korrigere for de ubalancer, der må være vedrørende især kalk og magnesium. Det er vigtigt, at jord-pH er på omkring 6,4 for at have et gunstigt miljø for jordens mikroorganismer, der vedligeholder jorden og gør den produktiv.

Undersøgelser viser, at en teskefuld jord indeholder 50.000 arter af mikroorganismer; bakterier, svampe, protozoer, nematoder og mider. Alle bidrager de til omsætningen i jorden og frigør næringsstoffer, der så kan optages af planterne. Så jo større antal mikroorganismer der er, jo sundere er jorden. Det modsatte gør sig også gældende, at en sund jord vil betyde flere mikroorganismer. Uanset hvad vil en sund jord være mere produktiv end en usund jord.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. juni.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame