Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Sikkerhed for stabilt udbytte er vigtigere end topudbytte

Af Rasmus Dalsgaard - 2. jan. 2018 KL. 14:28

  • ww274848_1
  • ww274848_2

KWS anbefaler, at man generelt overvejer tidlige majssorter, fordi dyrkningssikkerhed er vigtigere end enkelte gode år med topudbytter.

Efter flere år inden for de seneste 10 år med vanskelig majshøst på grund af vanskelige vejrforhold tøver forædlingsvirksomheden KWS ikke med generelt at anbefale, at man mange steder i landet i højere grad vælger tidligere frem for middeltidlige majssorter.

- Vi har sagt det de seneste tre-fire år, og det aller-aller-vigtigste ved majsdyrkning er, at majsen når at blive færdig - det vil sige, at den når den ønskede modenhed på den pågældende ejendom og mark. Det er slet ikke godt nok, at man vælger en sort, der som hovedregel når at blive færdig. Det skal man opnå hvert år. Det er ikke godt nok med otte eller ni år ud af 10. Det skal være 10 år ud af 10 år, siger Ken Brink, produktchef for majs hos KWS.

citat startcitat start

Et dårligt år er mange gange værre end fordelen ved at have et enkelt super år en gang imellem.

- Ken Brink, produktchef for majs hos KWS.

citat slutcitat slut

Fra ok til katastrofe

Ken Brink understreger sin pointe med en henvisning til 2015, der var et de meget vanskelige dyrkningsår.

- De fleste kan huske 2015. Da udgjorde springet mellem middeltidlige og tidlige sorter mange steder forskellen på en katastrofehøst og en ok høst. Og rigtig meget majs var i 2015 slet ikke modent til høst og blev derfor høstet med dårlig kvalitet, fortæller han.

Modenhed hvert år

Ken Brink er selvfølgelig helt med på, at det er godt at få et supergodt år indimellem, men det kan bare slet ikke opveje konsekvenserne af et eller to dårlige år.

- Et dårligt år er mange gange værre end fordelen ved at have et enkelt super år en gang imellem, siger han.

Hans anbefaling er derfor, at man vælger så tidlige sorter, at de når modenhed hvert år.

- Det betyder, at mange bør gå lidt ned i FAO-tal - der klassificerer, hvor tidligt en sort modner - og vælge så tidlige sorter, som giver mening på egnen, så majsen bliver klar til høst - hvert år, siger Ken Brink.

Øget sikkerhed

KWS konstaterer, at cirka en tredjedel af al majs i Danmark normalt er tidlige sorter, mens cirka en fjerdedel er sene sorter. Resten er middeltidlige sorter.

Ifølge Ken Brink skal der ikke kun dyrkes tidlige sorter.

- Det giver rigtig god mening at dyrke sene sorter på rigtig gode majslokaliteter, men generelt mener vi, at der skal rykkes lidt ned i FAO-tal, fordi det vil øge sikkerheden i majsdyrkningen, siger han.

Kvalitet

Ifølge Ken Brink handler det i høj grad om at sikre en majsafgrøde af tilstrækkelig høj kvalitet.

- Vi kan se, at kvaliteten i majs afhænger af, om majsen når modenhedsstadiet. Så derfor handler det i mindre grad om at fokusere på høje udbyttetal og i højere grad at fokusere på sikkerhed.

- Mange steder kræver det tidlige sorter hvert år at opnå en sikker kvalitet tæt på det optimale, siger Ken Brink, som tilføjer, at dyrkningssikkerhed er lig forsyningssikkerhed med foder.

Mindre forskel

- Historisk har sene sorter haft et meget stort udbyttepotentiale, men de tidlige sorter er blevet bedre, og der er nu mindre udbytteforskel i størrelsesordenen fem til otte procent på de tidlige og middeltidlige sorter. Derfor er argumentet for at vælge de middeltidlige og sene sorter blevet delvist udvandet, for de tidlige sorter er ved at indhente de middeltidlige, siger Ken Brink.

Optimalt høsttidspunkt

Ken Brink tilføjer dog, at man kan gøre nok så mange overvejelser om sortsvalg, men det rigtige høsttidspunkt har ganske stor betydning.

- Det så vi i høsten 2017, som var meget vanskelig på grund af store nedbørsmængder og vanskeligt føre, som mange steder udsatte høsten ud over det optimale. Og hvis man forpasser det optimale høsttidspunkt, sættes meget over styr, siger Ken Brink.

- Vi kan se, at tørstofprocenten de senere år er blevet højere og højere både i praksis og i forsøg, og det er ikke ønskeligt, siger han.

Derfor mener han, at det er på tide at tage et opgør med, hvordan tørstofprocenten beregnes i majsafgrøden.

- Fokus er nu på tørstofprocent i hele majsplanten. Jeg vil gerne have en kombination af tørstofprocenten i hele planten og i kolben, for det er indholdet i kolben, der er afgørende, siger han.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame