Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Pænt gennemsnitligt ydelses-år for mælkeproducenterne

Af Maskinbladet - 30. nov. 2017 KL. 11:19

Danske malkekøers ydelse steg med forventede 100 kg EKM i kontrolåret 2016/2017.

Den gennemsnitlige ydelse for danske malkekøer ligger nu på 10.514 kg EKM pr. årsko. Det svarer til en stigning på 1 pct. i forhold til foregående ydelsesår.

Det skriver landbrugsinfo.

- En stigning på 1 pct. er nogenlunde den størrelse, vi har haft i gennemsnit de seneste ti år, fortæller specialkonsulent i RYK, Uffe Lauritsen.

9 køer mere pr. bedrift

Besætningsstørrelsen vokser fortsat. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse steg i 2016/2017 fra 188 køer pr. bedrift til 197. Ser man ti år tilbage, var der 116 køer i en gennemsnitsbesætning. Besætningerne er altså vokset med 70 procent på ti år, når man ser på antal køer pr. bedrift. Det er foregået ret jævnt med en stigning på cirka 8 køer om året.

Antallet af årskøer på landsplan svinger en smule fra år til år. I det aktuelle kontrol-år var der 1.500 køer færre end året før. Det er ifølge. Uffe Lauritsen et meget gennemsnitligt udsving, og betyder, at der i kontrolåret var 507.762 årskøer i Danmark.

Antal krydsningskøer stiger

Flere og flere kvægbrugere vælger at krydse deres køer. I øjeblikket er der knap 55.000 krydsningskøer i landet. Dermed er der sket en stigning i antal krydsningskøer på 75 procent. de seneste ti år. Ser man på deres ydelse, ligger de på 10.482 kg. EKM og følger således gennemsnittet rigtigt pænt.

Cirka 90 procent af både køer og besætninger er med i ydelseskontrollen. Det tal er ifølge. Uffe Lauritsen meget konstant fra år til år.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame